Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Steelseries udnævner ny direktør

Den danske Gamingudstyrs-producent Steelseries har hyret en EMEA-direktør, der skal hjælpe virksomheden med at styrke den europæiske organisation.

Danske Steelseries vil satse hårdere på det europæiske salg. Derfor har virksomheden hentet en direktør ind, der skal stå i spidsen for EMEA-satsningen.

Michael Krog, kommer fra en stilling som direktør i Boston Distribution A/S, hvor han bl.a. har arbejdet med leverandører som Logitech, Microsoft og Creative. Men fremover skal han bære titlen EMEA-direktør.

»Michael Krog har et grundigt kendskab til distributørernes verden både fra et logistisk og finansielt synspunkt, og det er denne indsigt i branchen, der skal være med til at styrke SteelSeries' salg og position i Europa. I forvejen har Asien og USA selvstændige organisationer med direktører, og med ansættelsen af den nye EMEA-direktør er det nu alle salgsregioner, der er struktureret ens,« forklarer Jacob Wolff-Petersen, der er grundlægger af SteelSeries.

Michael Krog skal i første omgang sørge for at effektivisere og strømline distributionen og logistikken i regionen. Derudover skal direktøren sørge for, at virksomheden får skabt ens prisstruktur i hele EMEA.

Steelseries har eksisteret siden 2001. Virksomhedens første produkt var den såkaldte Icemat, en musemåtte i glas rettet mod gamermiljøet. Siden har virksomheden udvidet sortimentet til gamerne, og Steelseries omsætter i dag for omkring 50 millioner kroner mod 3,5 millioner kroner i 2001.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere