Napster-investor sagsøgt for 117 milliarder

Den tyske mediekoncern Bertelsmann, der har investeret i fildelingstjenesten Napster, er blevet sagsøgt af en række indehavere af musikrettigheder. De kræver 117 milliarder kroner af tyskerne, som de mener har medvirket til lovbrud.

Balladen om fildelingstjenesten Napster vil ikke dø. Napster er ellers en bleg skygge af sig selv i forhold til dengang, da 60 millioner brugere var registreret.

I øjeblikket ligger tjenesten brak efter flere domme for brud på musikeres og pladeselskabers ophavsret.

I New York har en gruppe af rettighedshavere imidlertid anlagt sag mod mediekoncernen Bertelsmann, der for et par år siden investerede 587 millioner kroner i tjenesten.

De kræver en kompensation fra Bertelsmann på 117 milliarder kroner. Det skriver The Wall Street Journal.

De mener, at Bertelsmann med investeringen i fildelingstjenesten "med vilje medvirkede til omfattende brud på ophavsrettighederne" til tusindvis af musikere og komponisters værker.

Investeringen gjorde det også muligt for tjenesten at fortsætte i længere tid med at krænke ophavsrettighederne.

En talsmand for Bertelsmann afviser over for avisen at kommentere søgsmålet.

Bertelsmann investerede i Napster i håb om at kunne bruge teknologien til lovligt salg af musikfiler over nettet. Siden har det tyske medieselskab skilt sig af med fildelingstjenesten igen, og i dag ejer softwareselskabet Roxio teknologien bag tjenesten. Købsprisen var 39 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere