Med Telmores overtagelse af konkurrenten M1 kunne man frygte, at der bliver mindre konkurrence på det danske mobilmarked. Teleanalytiker John Strand mener dog ikke, at der er tale om en katastrofe for konkurrencen.
Telmore har netop opkøbt og overtaget konkurrenten M1. Selvom M1 med en kundebase på omkring 100.000 har langt op til Telmores efterhånden 700.000 kunder, så har de været konkurrenter på mobilmarkedet.
Telmores administrerende direktør Allan Christiansen indtræder som formand for M1, og på den baggrund kunne man godt frygte, at konkurrencen på det danske mobilmarked blev mindre.
John Strand afviser dog, at der er tale om en katastrofe for konkurrencen:
»Det er en naturlig del af konkurrencen. Vi vil se nye spillere på markedet, omvendt bliver der næppe mange af dem, som vi har set tidligere,« forklarer John Strand.
Han vurderer, at vi kommer til at se spillere, der satser på mobilt bredbånd og spillere, der bundler tjenester og trafik. Det vil sige virksomheder, der sælger en tjeneste, som bliver leveret over telenettene. Strand nævner Amazons Kindle som et eksempel.