Tyve brugte tryklufthammer ved indbrud hos Data Team

For at undgå alarmer, havde snedige tyve banket hul i muren indtil Data Teams lager i Ringkøbing. En snarrådig nabo tilkaldte dog politiet og forhindrede dermed tyvene i at slippe afsted med rovet.

Natten til fredag brød nogle yderst velforberedte tyve ind i Data Teams lager. De havde i forvejen stjålet en varebil og en trailer og forsynet sig med en tryklufthammer for at begå det snedige indbrud, hvor tyvene brugte tryklufthammeren til at banke hul i muren, så de kunne komme ind.
Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Og spørger man direktør Eilif Lytje, er der ingen tvivl om, at tyvene har haft godt kendskab til virksomheden.

»Det hul, der skulle laves, skulle være så præcist. For hvis tyvene havde lavet hullet en halv meter længere til den ene side, så er der stålreoler, og så ville de ikke kunne komme ind. Og en halv meter længere til den anden side, havde tyvene ramt vores printere,« siger Eilif Lytje.

Samtidig er var lageret så fyldt, at kasserne afskærmede sensorerne, så de ikke kunne registrere, hvad der foregik i gulvhøjde. På den måde kunne tyvene slippe afsted med 60 bare-bone bærbare.

»Men så godt kendskab har tyvene altså heller ikke haft. For de bærbare, de stjal, havde hverken tastatur, harddisk eller optisk drev. Og tastaturerne kan kun fås hos os. Så de stod til at stikke af med ubrugelige maskiner,« fortæller Eilif Lytje.

De stjålne computere er dog tilbage på lageret og hullet i muren er lukket. En årvågen nabo opdagede nemlig tyvene og tilkaldte politiet, der kort efter dukkede op. Her nåede de et anholde en af de formastelige, der havde søgt tilflugt under en container. Også tyvegodset nåede at blive reddet. Resten af tyvene er det dog ikke lykkedes politiet at sætte bag lås og slå endnu.

Nu sætter Eilif Lytje så en vibrationsalarm op, der aktiveres, hvis der kommer rystelser i muren. Og efter tre indbrud i løbet af det sidste år, er han ved at være godt træt af ubudne gæster. Overfor CRN bedyrer Eilif Lytje, at han overvejer at få sat en røgkanon op for at sikre sig mod fremtidige tyvetogter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere