Netreklamer - succes for små penge

Presset af de kedelige konjunkturer barberede den danske producent af virksomhedssystemer, Guideix, sit marketingbudget med 40 procent. Det førte til, at omsætningen voksede med 24 procent. Selv konkluderer Guideix, at det batter at satse udelukkende med web-markedsføring.

Førhen bladrede læserne hurtigt forbi ERP-huset Guideixs annoncer i blade og aviser. Nu får websurfere øje på Guideix bannere på nettet og nogle klikker sig videre til firmaets websted, hvor de giver gennemsnitligt syv minutters opmærksomhed til firmaet.

Firmaet, der lever af at sælge systemer, der digitaliserer virksomhedsdata, har med andre ord haft succes med at satse udelukkende på reklamer i digital form. Det oplyser marketingchef i Guideix, Karsten Rendemann.

Generelt er annonceindtægter på markedet for onlinemedier vokset siden slutningen af 2001.

Seneste opgørelse fra Foreningen af Danske Internetmedier, FDIM, viser, at der blev brugt 60 millioner kroner på onlineannoncer i tredje kvartal 2002.

Da Guideix i foråret 2002 var nødt til at skære 40 procent af sit marketingbudget "for at optimere forretningen", valgte marketingchefen at droppe al analog annoncering.

Siden da er omsætningen i Guideix øget med 24 procent i et marked med ellers lav vækst.

Den udvikling tilskriver Karsten Rendemann den rendyrkede satsning på annoncering i digitale medier.

60.000 sparet per nyhedsbrev

Som eksempel nævner han selskabets trykte nyhedsbrev, der blev nedlagt. Det genopstod som e-mail-nyhedsbrev, og således sparede selskabet 60.000 kroner per nyhedsbrev alene i distribution.

- Og nu kan vi måle en effekt af det. Hvor der tidligere ikke skete noget med hjemmesidens besøgstal, når nyhedsbrevet kom på, medførte udsendelsen af den seneste nyhedsmail, at 28 procent af modtagerne klikkede sig ind på guideix.dk, fortæller Karsten Rendemann.

Et andet eksempel på besparelse er e-mail-julekortet, der var udformet som en teaser, som fik halvdelen af modtagerne til at klikke sig til en julehilsen.

Guideix omsatte i seneste regnskabsår en omsætning på 43 millioner kroner, en stigning fra 33,5 millioner kroner i forrige regnskabsår. Det gav imidlertid blot ekstra 100.000 kroner i overskud før skat.

Første halvdel af indeværende regnskabsår har givet en omsætning på 21 millioner kroner, en stigning fra 17 millioner kroner året før.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere