Microsoft vil hjælpe med finansiering

Microsoft i Danmark vil forbedre kunders og partneres muligheder for at finansierer it-projekter, og ønsker derfor at koncernens eget finansieringsselskab åbner i Danmark.

For at holde gang i forretningen under den økonomiske krise har Microsoft Danmark sat bedre finansieringsmuligheder på ønskesedlen i det nye år. Ifølge marketingsdirektør i Microsoft Danmark, Erik Kaae, betyder den økonomiske krise, at partnere og kunder har brug for en hjælpende hånd, når større it-projekter og softwareindkøb skal hænge økonomisk sammen.

»Jeg har et ønske om at få Microsoft Finance til at etablere sig i Danmark, fordi den økonomiske krise betyder, at vores kunder efterspørger flere finansieringskilder, men jeg forestiller mig ikke, at det bliver her og nu, ligesom det endnu er for tidligt at sige noget om de betingelser vi kan tilbyde vore kunder,« siger Erik Kaae til CRN.

I 2008 fik faldende salg af ERP-løsninger Microsoft til at tilbyde rentefri finansiering til køb af ERP-systemer i en række udvalgte lande i Europa, men Erik Kaae afviser, at en tilsvarende ordning er realistisk i Danmark. Men med lidt medvind håber han dog at kunne tilbyde danske Microsoft-kunder hjælp til finansiering inden for de næste 12 måneder.

»Det tager tid at oprette et finansieringsselskab. Det er en større proces hvor der blandt andet skal ansættes folk, så det vil formentlig tage et pænt stykke tid inden Microsoft Finance er på plads. På denne måde vil vi i fremtiden kunne give vores kunder andre finansieringsmuligheder end de traditionelle, men det vil ikke nødvendigvis blive en billigere løsning,« siger Erik Kaae.

Trods fortsat vækst i stort set hele Microsoft-koncernen annoncerede softwaregiganten i sidste måned at man i løbet af de næste 18 måneder på verdensplan vil fyre 5.000 ansatte. Heraf rammer cirka 70 fyringer Microsofts udviklingscenter i Vedbæk, hvor blandt andet selvstændig udvikling af mobile løsninger til koncernens Dynamics-produkter blive nedlagt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere