Musikere syv-dobler netindtægter og kræver skat på bredbånd

Musikernes rettigheds-organisation fik syv-doblet indtægterne fra nettet. Alligevel vil man indføre internetskat mod piratkopiering.

På trods af både finanskrise, piratkopiering samt ikke mindst dalende interesse for cd-mediet fik musikernes rettighedsorganisation KODA sit næsthøjeste resultat nogensinde i 2009.

I alt voksede KODAs indtægter i form af musikvederlag fra 510 millioner kroner i 2008 til 526 millioner kroner i 2009 for Danmark alene.

Bag stigningen gemmer sig en meget væsentlig stigning i de indtægter, som KODA henter fra internet-tjenester – det vil sige diverse lovlige streaming-tjenester (dog ikke Spotify, som KODA mener, giver for lidt).

Internet-indtægterne strøg så meget i vejret fra 2007 til 2008 , at de nærmest blev fordoblet (fra 4,6 til 7,6 millioner kroner) men fra 2008 til 2009 blev væksten helt fænomenal og nærmest en tredobling af indtægterne. KODA kunne se 20,7 millioner kroner rulle ind på kontoen i 2009. Udover TDCs Play-tjeneste kan man pege på bibliotekernes såkaldte downlån-tjeneste, der findes her.

Ved siden af den enorme vækst i indtægter fra internet-relateret virksomhed oplever KODA et forudsigeligt fald i de indtægter, organisationen modtager som sin del af afgifterne på dvd- og cd-medier samt digitale hukommelseskort - den såkaldte blankbåndsafgift.

Afgiften indbragte i 2008 KODA 5,5 millioner kroner, men kun 4,9 millioner kroner i 2009.

Afgiften var oprindeligt rettet mod uindspillede kassettebånd.

Vil have skat på internet

De faldende indtægter fra blankbåndsafgiften er en af årsagerne til, at KODA nu forsøger at flytte afgiften over på internettet.

Det er nemlig KODA, der er bannerfører for forslaget om en internetafgift, som skal ramme alle danskere, der bruger nettet.

Afgiften skal bruges til at kompensere rettighedshaverne, som tænkes at miste penge på den piratkopiering, man antager de almindelige internetbrugere er involveret i.

Den tidligere kulturminister Carina Christensen nåede før hun blev udskiftet at udpege KODAs vicedirektør Martin Gormsen til medlem af en nystiftet arbejdsgruppe om ophavsrettigheder på nettet.

Her har han slået på tromme for, at der indføres en generel skat på bredbånd, som blandt andet skal tildeles KODA.

CRN's søstersite ComON ville gerne have spurgt Martin Gormsen, om han kan uddybe forslaget om internetskat i lys af KODAs indtægtstigninger, men vicedirektøren er desværre bortrejst på påskeferie.

KODAs samlede indtægter i 2009 var på papiret en nedgang i forhold til 2008 (fra 623 millioner året før til 579 millioner i 2009). Det forhold skyldes ekstraordinært høje indtægter i 2008 som følge af efterbetalinger fra tidligere år - ser man isoleret på, hvor mange penge, musikere og komponister fik ind i KODA-vederlag sidste år, er der tale om en pæn stigning.

Det kontroversielle forslag om internetafgift blev sidst omtalt på ComON her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere