Måske Nintendo skal begynde at ryste i Wii-bukserne? I hvert fald tyder meget på, at PlayStation Move har langt flere og langt federe anvendelsesmuligheder, end vi hidtil har vidst.
Vi har fundet en helt ny video, som viser en meget overbevisende demonstration af PlayStation Move. Videoen stammer fra Engadget, og den viser ikke konkrete spil, men i stedet en masse af de funktioner og muligheder, som den nye controller byder på.
Nøjagtigheden er imponerende, og udviklerne viser blandt andet, hvordan de styrer virtuelle vinduer med netsider, løfter dem op, flytter på dem, ændrer deres størrelse og så videre. Brugen af kontrollerne til at zoome ind kan også være relevant for strategispil, som udviklerne selv siger.
Vi har jo endnu ikke haft lejlighed til selv at prøve PlayStation Move, men vi synes umiddelbart, systemet ser ret sejt ud. Bedøm selv: