Sådan fandt den fyringsramte job

Mette Hjelm er en af de fyrede fra Ericsson, der ikke længere er arbejdsløs. Hun arbejder nu igen i telebranchen som produktchef hos TDC Erhverv. Selv tror hun, at et miks af mod, kvaliteter, timing og held gav hende jobbet.

Fra prikket til produktchef. Ingeniør Mette Hjelm er rigtig glad, hver morgen, når vækkeuret ringer. Hun glæder sig over at skulle afsted til sit nye job som produktchef i TDC Erhverv. Det er betydeligt mere livsbekræftende end at være arbejdsløs.

- Efter et 2002 med mange hårde nedture og meget pres føler jeg mig nu let som en fjer. Jeg trives rigtigt godt på jobbet, bliver udfordret med nye opgaver og får udvidet min horisont, siger en glad Mette Hjelm.

Her på Computerworld Online stod Mette Hjelm frem i november 2002.

I artiklen "Arbejdsløs mærker telekrisen på egen krop gav hun IT-arbejdsløsheden et ansigt og satte ord på de tanker og følelser, som en fyreseddel kan føre til.

Ingen diskvalifikation

- Jeg fornemmer ikke, at det er en diskvalifikation at være arbejdsløs, som markedssituationen er i dag inden for tele og IT. At blive eksponeret i pressen gav mig en synlighed som arbejdsløs, Hellere være aktiv arbejdsløs end gå og gemme sig, siger hun.

Mette Hjelm har blandt andet været aktiv i netværket Managers.dk, som består af tidligere ledere i Ericsson.

Hun havde indstillet sig på, at hendes karriere efter Ericsson ikke nødvendigvis ville blive inden for IT og tele, fordi Ericsson langt fra var den eneste virksomhed, der skar kraftigt ned. Men det lykkedes hende altså alligevel, hun blot har bevæget sig fra leverandørsiden til operatørsiden i telebranchen.

Der var cirka 150 ansøgere til det opslåede job i TDC, som Mette Hjelm søgte og fik. At det netop blev hende tilskriver hun en blanding af mange faktorer, gode referencer, timing, tele-erfaring, ingeniørfaglighed og at hun var velforberedt som jobsøger.

Det trak også i den positive retning, at hun ringede for at stille spørgsmål om stillingen, har chefen efterfølgende fortalt hende.

- I ansættelsesproceduren lagde de meget vægt på, at jeg skulle passe perfekt ind i teamet og på min tekniske baggrund, fortæller Mette Hjelm.

Rygklappere duer ikke

Det var også klart en styrke, at hun i forvejen kendte to personer i netop den del af TDC-koncernen. For dermed kunne chefen spørge dem ud om hendes kvaliteter.

Mette Hjelm
Foto: Claus Brask Thomsen

- Men det duer ikke at bruge den der med, at hvis du siger noget pænt om mig, så siger jeg noget pænt om dig. Det kan en arbejdsgiver godt gennemskue. Man skal gøre sig umage med sine referencer og henvise til folk, der på godt og ondt vil sige deres ærlige mening om én, er Mette Hjelms erfaring.

Hun glæder sig over at kunne bruge sin viden og erfaring fra Ericsson og ser mange muligheder på kort og lang sigt i TDC-koncernen.

Det blev til godt et halvt års arbejdsløshed for Mette Hjelm i tiden efter Ericsson.

- Selvom jeg var meget aktiv, begyndte jeg efterhånden så småt at leve igennem andre mennekser og deres oplevelser. For eksempel udspurgte jeg min mand, når han kom hjem fra arbejde om, hvad han havde lavet, fortæller hun.

Nu er hendes hverdag igen fyldt med oplevelser og indtryk, som hun kan fortælle om.

Relevante link

Managers.dk - Netværk af tidligere Ericsson-ledere.

Mette Hjelms præsentation af sig selv




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere