Management software selskabet Computer Associates fremlagde blandede tal ved offentliggørelsen af regnskabet for andet kvartal af regnskabsåret 2006.
CA tjente 41 millioner dollar i andet kvartal, cirka 250 millioner danske kroner, eller cirka 7 cent per aktie. Indtjeneningen kom efter en omsætning på 942 millioner dollar, 5,84 milliarder danske kroner. Omsætningen steg med 9 procent i forhold til andet kvartal sidste år hvor CA omsatte for 865 millioner dollar, eller cirka 5,36 milliarder danske kroner.
Udgifterne i kvartalet var 902 millioner dollar, et klart fald i forhold samme periode sidste år hvor det beløb var 1,05 milliarder dollar.
Omsætningen var cirka 20 millioner dollar lavere end forventet ifølge selskabets chef John Swainson, der dog var tilfreds med selskabets andet kvartal, efter omsætningsstigningen på 9 procent i forhold til året før.
Salget af Mainframe-enheder er stadig stærkt for CA, mens selskabets nyere produkter omkring sikkerhed og it-management var ikke sælger så godt som håbet. Storagesalget faldt med 3 procent i kvartalet, men opkøbet af forhandleren iLumin Software Services skal styrke det område.
»Storage har ikke gjort det så godt hos os som i branchen generelt, og en del af det har at gøre med vores kanalforretning. Men vi er optimistiske i forhold til at få gang i den forretning igen. Det var derfor vi købte iLumin,« sagde John Swainson.
Forventningerne til regnskabsårets tredje kvartal er en omsætning på mellem 950 og 980 millioner dollar. Forventninger til hele året er en omsætning på mellem 3,8 og 3,85 milliarder dollar.