»Udnævnelsen er et udtryk for vores anerkendelse af KMD som en førende Citrix-partner. En partner der igennem mange år har implementeret banebrydende Citrix-løsninger til eksempelvis mange kommuner i Danmark,« siger regional sales manager i Citrix Systems, Erik Pedersen.
I Danmark er der ud over KMD to andre Platinum Partnere. Som Platinum partner får KMD øget adgang til teknisk support fra Citrix, så KMDs konsulenter hurtigt får support i kundespørgsmål og kan orientere kunder om nye forretningsmuligheder med Citrix-løsninger.
KMD råder over mere end 20 certificerede Citrix-konsulenter, som dagligt arbejder med kunder som De Vestsønderjyske Kommuner, De Digitale Kommuner og Fladså Kommune, hvor Citrix' access infrastruktur indgår som et væsentligt element i deres it-løsninger. KMD har ligeledes etableret ASP-drift på applikationsløsninger baseret på Citrix. Løsningerne anvendes af både kommunale, stats og erhvervskunder og der er i dag - ifølge KMD - over 4000 brugere på ni forskellige applikationer.