Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?
Tre ting: forandring, forandring, forandring
Hvad er du mest stolt af i din karriere?
Min indsats i nationens tjeneste: Etablering af It-Universitet, mit formandskab for det succesfulde VUE- projekt (tidligere det skandale ombruste VUE -projekt)og ledelsen af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF). Jeg havde nær glemt nogle store IBM-ordrer.
Og hvad er du mindst stolt af?
At jeg ikke kunne stoppe multimedieskatten.
Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
Jim McGroddy, pensioneret senior vice president, IBM Research. Han havde et forskningsbudget som var lige så stort som hele det danske forskningsbudget.
Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
Jeg ville være gartner.
Hvad laver du om 10 år?
Slikker mine sår
Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Jeg er økonomisk uafhængig.
Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
Inkompetence.
Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
Jeg ville fjerne multimedieskatten og så gå efter fire ting: Sammenhængende it i alle fag, fra folkeskolen til universitetet, et bredbåndseksperimentarium for uddannelsesinstitutionerne med cloud-computing og forsknings- og uddannelsesmaterialer, strategiske it-planer for alle offentlige kerneydelser og brug af it til at reducere CO2-udslip.
Hvordan takler du arbejdspres?
Jeg har ikke prøvet.
Hvordan kobler du af?
Med mine e-mails.