Kopi-fusk førte til betalingsstandsning

IT Forum Gruppen blev så hårdt ramt af et datterselskabs konkurs, at koncernen måtte gennem en betalingsstandsning. Krisen har fået ejer Morten Krogh til at trække sig tilbage fra ledelsen.

IT Forum med hovedsæde i Risskov ved Århus blev i sidste uge rekonstrueret. Selskabet, der gennem de sidste år har opkøbt en række mindre it-firmaer i provinsen, fortsætter med 11 ud af de hidtidige 14 medarbejdere, samt en ny direktør.

Ifølge en rapport fra den tilsynsførende advokat var det et par uventede kundekrav sammen et usædvanlig stort erstatningskrav fra en fyret ansat, der kuldkastede selskabet. Samtidigt med de uventede erstatningskrav måtte man nemlig slås med efterveerne af et datterselskabs yderst problematiske konkurs.

Datterselskabet IT Forum Digital Center ApS, der levede af kopi- og print-løsninger, måtte dreje nøglen om i slutningen af februar i år. Konkursen havde tilsyneladende lighedspunkter med den berygtede Utax-sag, hvor kopi-sælgerne holdt sidebreve til leasingkontrakterne skjult til skade for både Utax og kunderne. Utax endte med at gå konkurs med et brag, der satte spotlight på etiske problemer i kopimaskine-branchen.

Etiske problemer var der tilsyneladende også en del af i IT Forum Digital Center. Ifølge det regnskab, selskabet afleverede i december 2005, havde en medarbejder udstedt returret på solgte kopimaskiner i strid med selskabets egen salgspolitik. I regnskabet anføres det, at ledelsen ikke havde overblik over omfanget af de indgåede returretsaftaler, men at man ikke regnede med, at de ville forhindre fortsat drift. Desværre skulle det vise sig, at problemerne var så store, at de ikke alene satte en stopper for den fortsatte drift, men var tæt på at tage livet af moderselskabet og hele koncernen med fire firmaer og over 15 medarbejdere.

Takket være betalingsstandsningen havde IT Forum Gruppen dog held til at redde livet.

Manden bag den tidligere så ekspansive århusianske forhandler-koncern, Morten Krogh, står fortsat som hovedaktionær i selskabet. I ejerkredsen har han fået følge af to nøglemedarbejdere og en ny direktør, Kim Hansen, er blevet udpeget. Det er ikke lykkedes CRN at få Morten Krogh i tale i forbindelse med denne artikel, men hans afløser på posten som administrerende direktør bekræfter de faktuelle forhold omkring betalingsstandsningen.

Kim Hansen fortæller, at det nye selskab skal fokusere på klassisk systemintegration og ERP-løsninger, mens kopi-området og udviklingsafdelingen er væk.

»Fremover skal vi koncentrere os om kerneforretningen. Det er områder, hvor vi hele tiden har tjent penge og klaret os godt,« siger han.

På IT Forums hjemmeside henvises der stadig til kopi-forretningen, men det skyldes, at man i de hektiske dage omkring betalingsstandsningen ikke har haft tid til at opdatere hjemmesiden endnu.

»Kopiområdet kostede os en masse problemer. Der er vi ikke aktive længere,« siger Kim Hansen.

Med betalingsstandsningen er aktiviteterne og værdier i det hidtidige ejerselskab, KØL Holding ApS, samt de administrative moderselskab og IT Forum A/S ført over i IT Forum DMZ ApS, der er fortsættende selskab. 11 af 14 medarbejdere fortsætter i det rekonstruerede firma.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere