Ugens itprofil: Jan Lomholdt

Jan Lomholdt har en fortid hos blandt andet Eterra og Ementor. Når han virkelig skal slappe af, så lejer han et gevær.

Jan Lomholdt, 40 år, Vice President, Global sales og marketing, gift med Elma Lomholdt med hvem han har Jonas, 18 år og Camilla på 20 år. Bor i Århus.

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?
Det er skønt at være deltager i en dynamisk og meget innovativ branche, der konstant ændrer sig og har fart på. Branchen giver muligheder for at prøve mange forskellige udfordringer, senest for mit eget vedkommende af global karakter. Branchens skyggesider er, at det nogle gange går for stærkt og at modenhedsniveuaet også på ledelsesniveau ikke altid står mål med størrelsen.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
De mange forskelligartede opgaver jeg har løst. Lige fra min officerkarriere til konsulentchefrollen over salgsdirektør og forretningsudvikling samt administrerende direktør i store nordiske og europæiske børsnoterede virksomheder. Her har mine medarbejderes performence altid har gjort mig stolt. Og nu hvor er med i en to år gammel Bio informatik virksomhed, der er på vej ud i en global ekspansion med fuld fart. Som et enkelt stående eksempel er jeg helt klart meget stolt over, at åbne en konference med 10.000 deltagere i USA til Microsofts partnerkonference.

vad er du mindst stolt af?
Jeg ved ikke om mindst stolt er det rigtige ord. Men jeg bliver ærgelig over at sige farvel til medarbejdere, som man enten ikke formåede at få til at folde sig ud, eller ansatte som man qua andre omstændigheder ikke kunne beholde. På det område føler jeg et stort ansvar som chef, men jeg har været gennem flere perioder med nødvendige omstruktureringer og fyringer, og det har været ærgerligt, at sige farvel til folk, som man mener kunne have gjort et godt stykke arbejde.

Kan du fremhæve en enkelt person, der har betydet meget for dig?
De personer som betyder mest for mig, er min nærmeste familie. Når det er sagt, er der selvfølgelig en masse mennesker i erhverslivet, som gør det godt, og som jeg henter inspiration fra. Det kan være købmandsevnerne hos Herman salling eller Lars Larsen. Mads øvlisen og Christian Stadil er også interessante at følge. De inspirerer på hver deres måde, og så skaber jeg min egen stil "made by Lomholdt".

Hvis du kunne gå tilbage i tiden og ændre hele din karriere - hvor ville du så være i dag?
Jeg ville ikke ændre noget. Er meget tilfreds med den karriere jeg har haft, og glæder mig til de næste 25 år.

Hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit - hvilket job ville du så have?
Jeg ville være arbejdende bestyrelsesformand for et par spændende virksomheder og aktiv deltager i forskellige værdiskabende IT virksomheder - således at den erfaring man har opbygget kan viderebringes til andre.


Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
Da udvikling af Bio Informatik software og high performence computing hardware udvikling er meget videnstungt (Ca 25 procent af medarbejderne har en Ph.d grad), er det at finde de rigtige medarbejdere i en global satsning den største trussel, men samtidig også den største mulighed når det lykkedes.

Hvordan takler du arbejdspres?
Jeg har med min officers baggrund fra helt ung lært, at disponere kræfterne og prioritere ind til benet, når der er et højt arbejdspres. At fokusere på, at få det vigtigste gjort først, og lære at alt ikke kan gøres 110 procent i en presset situation.

Hvordan kobler du af?
Svømmer, løber eller står på ski. Ud over det så bruger jeg min livredderuddannelse en gang om måneden, og så starter jeg min kitesurfer uddannelse til sommer. Men hvis jeg virkelig skal anbefale en måde at slappe af på, er det at tage en tur til Svalbard, leje et gevær i den lokale brugsforretning(det er et krav hvis man bevæger sig rundt deroppe pga. Isbjørne) og tage ud i bjørnedalen og kigge ud over vandet og ud på isbræen. Så slapper man af! Det har jeg gjort to gange.

CV
2007 - pt : Vicepresident, Global Sales & Marketing CLC bio A/S
2005-2006 : Administrerende director, SuperOffice
1999-2005 : Executive Vicepresident , COO og direktionsmedlem i Merkantildata, Eterra og Ementor.
1985-1999 : Officer i forsvaret, afsluttende med implementering af DEMARS

Diverse : Medlem af Microsoft Global Advisory Council,
: Medlem af IT brancheforeningens Business development udvalg
: Medlem af Strategos Advisory Board




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel