Den kinesisk-fødte forretningsmand John Hui har købt Packard Bell fra den japanske elektronikgruppe NEC.
»John Hui's overtagelse giver muligheden for at have en aktieindehaver, der forstår it-industrien, og frem for alt har gode forbindelser i Kina og Taiwan på et tidspunkt, hvor industrien flytter den vej,« siger topchefen i Packard Bell, Aymar de Lencquesaing. John Hui grundlagde computergruppen eMachines.
De finansielle detaljer om købet er ikke offentliggjort. Packard Bell har en omsætning på 11,2 milliarder.