Google vil have afklaring på rettighedstvist

Den amerikanske søgegigant genåbner gammel sag for at få fastslået, at man ikke er medskyldig , når brugere googler sig frem til ulovligt indhold.

Sidste år anlagde et pladeselskab en sag mod Google, fordi firmaet ifølge pladeselskabet bidrager til ophavsretskrænkelser. Men selskabet fortrød og trak tilbage. Men så let slipper pladeselskabet ikke.

For selv om Google ikke blev dømt for nogle overtrædelser i sagen, som blev afblæst af sagsøgerne, så vil firmaet nu selv have klarhed. Google vil rent ud sagt have en dommer til at slå fast, at Google ikke medvirker til ulovligheder, når firmaets søgemaskine finder ophavsret-beskyttede filer hos Rapidshare.

Den oprindelige sag blev startet sidste år i Florida af Blue Destiny Records. Firmaet sagsøgte både Google, Microsoft og Rapidshare. Rapidshare blev anklaget for at drive ”en central til ulovlig distribution af ophavsrets-beskyttede filer”. Og Microsoft og Googles søgemaskiner blev beskyldt for at holde Rapidshares forretning i live, fordi søgemaskinerne er en simpel måde at finde Rapidshare-indhold på.

Pladeselskabet trak sin anklage tilbage, men ville ikke afskrive sig retten til at følge op med et søgsmål i fremtiden.

Det har fået Google til at starte sagen op på ny, men denne gang i hjemstaten Californien. Formålet er at få skabt mere præcedens for mulige sager i fremtiden.

Domstolen i Californien har tidligere dømt til fordel for Google. I 2007 blev Google frikendt for at udnytte fotografers rettigheder, når Google linker til eksempler (thumbnails) af billeder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere