IT-PROFIL:: Træner til første Ironman

Colt Technology Services nordiske salgsdirektør, Jesper Boye, har en lille drøm om at fortsætte sin karriere i udlandet.

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?
It-branchens dynamiske hverdag, omstillingsvilligheden, og det at være en del af en teknisk verden, der udvikler sig hver dag og hver uge. Det er det, der holder min interesse fanget.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
Kun at have arbejdet få steder på de 14 år jeg har været i branchen. Og min karrieres udvikling, hvor jeg i dag, at sidder med salgsansvaret på nordisk plan for en stor international virksomhed, som har fokus på de teknologier, som er allermest hot indenfor branchen.

Og hvad er du mindst stolt af?
At jeg skulle sige farvel til gode og dygtige kollegaer i Kerfi, på grund af krisen i den islandske økonomi.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
Jeg har været heldig at møde rigtig mange spændende og inspirerende mennesker og kollegaer gennem de sidste 14 år. Disse personer, samt mine tidligere chefer har alle, hver især, givet mig det, der gør mig til den kollega, chef og direktør jeg selv er i dag - på godt og ondt.

Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
Jeg ville være præcis, hvor jeg er i dag. I et stort internationalt firma med mere end 5.000 ansatte og som har en omsætning på over 1,7 milliarder euro. Et firma med fokus på det, som alle virksomheder for tiden taler om - cloud computing og managed services. Rollen
som nordisk salgsdirektør i Colt, gør kun opgaven endnu mere interessant og spændende.

Hvad laver du om 10 år?
Jeg arbejder i et stort internationalt firma, som har mere end 19 datacentre fordelt i 13 europæiske lande - Colt. Jeg kunne sagtens se mig selv og min familien, have været en tur ude på en europæisk post - for eksempel på vores kontor i London, Barcelona eller Paris. Vi bliver større og større, så hvorfor ikke en tur uden for Europa, til eksempelvis New York, hvor Colt også har afdeling.

Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Jeg er oprigtigt glad for mit nuværendejob. Men skulle valget alligvel tages, så kunne det falde på pilot. Efter jeg er startet hos Colt, flyver jeg en del. For tiden kan jeg godt have to til tre rejsedage om ugen. Oppe over skyerne skinner solen altid, og det er fantastisk beroligende at sidde og nyde udsigten, når jeg rejser.

Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
Pessimisten i mig siger, at vi i it-branchen er med til at presse priserne i bund, og dermed ødelægger fundamentet for vores egen eksistens. Det medfører, at flere forhandlere, producenter og udbydere på sigt risikerer at lukke – desværre. Heldigvis er jeg i bund og grund optimist og vælger altid at se positivt på livets udfordringer. Så den største trussel jeg ser lige nu er, at de nye tilgængelige teknologier og leverancemodeller gør det muligt for flere udbydere at levere både hurtigere og simplere og med flere standardiserede ydelser.

Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
Jeg ville for det første øjeblikkelig indføre langt mere it i de danske folkeskoler, og finde de fornødne ressourcer, så alle børn, når de starter i skolen, bliver udstyret med en bærbar computer, med adgang til al undervisningsmateriale via en cloud-løsning. For det andet ville jeg sætte hårdt ind på udvikling af next generation network infrastruktur og øget fokus på uddannelse i forretningsudnyttelse af it.

Hvordan takler du arbejdspres?
Struktur og orden. Jo mere stresset jeg er, jo mere struktur og orden holder jeg i mine opgaver og mailboks.

Hvordan kobler du af?
Jeg har løbet mere end 12 marathon rundt i Europa, og træner pt. til min første Ironman - 3,8 kilometer havsvømning, 180 kilometer cykling efterfulgt af en maraton på 42 kilometer, som skal foregå i København til august. Tanker, idéer og udfordringer har rig mulighed for at blive »vendt«, når man træner på de danske landeveje.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere