Chefskiftet blev meddelt i går, men der gives ingen begrundelse for udskiftningen. I en pressemeddelelse siger bestyrelsesformand Yang Yuanqing, at efter integrationen med IBM's pc-division er afsluttet, sætter Lenovo skub i næste fase, hvor vækst er i fokus. Det skriver det amerikanske CRN.
Og åbenbart er manden, der skal stå i spidsen for væksten ikke Stephen Ward, der fulgte med sammenlægningen for blot otte måneder siden. Ny topchef bliver Bill Amelio, der er hentet direkte fra en post som senior vice president hos Dell og har lederstillinger hos blandt andet IBM og AlliedSignal bag sig. Han tiltræder øjeblikkeligt.