Lamperne på herretoilettet i HPs hovedkvarter i Allerød tænder og slukker automatisk, når man går ind og ud ad døren. Og en fladskærm i forhallen viser et søjlediagram over, hvordan strømforbruget i hos HP på bare et år er raslet ned med 18 procent. Besparelsen er et af flere konkrete resultater af den såkaldte »kurveknækkeraftale«, som HP Danmark i oktober i fjor indgik med Elsparefonden.
»Vores aftale med Elsparefonden er først og fremmest er ment som et signal til vores egne medarbejdere og i videre perspektiv også til vores partnere i salgskanalen. Det er jo dem, der skal bringe det grønne budskab ud til kunderne, og så bliver vi også nødt til at vise, at vi tager vores egen medicin,« siger HPs administrerende direktør, Keld Jersild Olsen, som udover sit gode job i HP også har stillet sig i spidsen for IT-Branchens (ITB) »Grøn IT«-kampagne, som blev lanceret i april 2008. I øvrigt kun en uges tid efter, at videnskabsminister Helge Sander fremlagde regeringens handlingsplan for grøn it.
Her knap et år senere gør HP-direktøren status og giver branchens bud på, hvordan branchen skriver næste kapital i den grønne it-saga.
»Jeg oplever, at der virkelig sker noget ude hos kunderne. Flere og flere – især større virksomheder - arbejder med grønne initiativer som en del af en overordnet forretningsstrategi, og hele spørgsmålet om virksomhedens sociale ansvarlighed. Det skal man ikke undervurdere, som en faktor, der vil drive udviklingen. Men når det så er sagt, er der også en hård økonomisk virkelighed. Der mener jeg, det er politikernes opgave at skabe de rammer, der kan skabe sammenhæng mellem økonomi og miljørigtig adfærd. Det kan man ikke forvente, at virksomhederne selv kan eller vil løfte. Det kræver de rigtige incitamenter fra politisk hold,« siger Keld Jersild Olsen.
Han peger andet på forpligtende krav til offentlige indkøb og højere energiafgifter på elektricitet som to oplagte områder, hvor regeringen og folketinget kan gøre en forskel.
»Virksomheder betaler i dag en pris pr kilowatt time, som er det halve af, hvad private forbrugere betaler. I et miljøperspektiv kan man spørge sig selv, om det er fornuftigt,« siger Keld Jersild Olsen.
Ikke opbakning fra Sander
Opfordringen til politisk handling får dog ikke entydig opbakning fra videnskabsminister Helge Sander.
»Lovgivning er ikke nødvendigvis vejen frem og slet ikke første skridt. I sidste ende handler det jo om, at vi alle skal tage et medansvar for miljøet. Vi mener, at offentlige myndigheder har en særlig forpligtelse til at iværksætte bæredygtige initiativer. Videnskabsministeriet bidrager derudover med råd, vejledning og ikke mindst oplysning om mulighederne ved grøn it,« siger Helge Sander.
Ministeren peger på, at regeringens handlingsplan er den første af sin art på internationalt plan, og at to af initiativerne i planen allerede er gennemført, ligesom ministeriet er på vej med et idé- og videns-katalog til virksomhederne. Helge Sander bebuder desuden, at grøn it også vil være et prioriteret område i de kommende år. Ministeren har dog ingen konkrete initiativer på vej udover en fortsættelse af linien i den eksisterende handlingsplan.
»Vi kan og skal nå langt ad frivillighedens vej med information og gode råd,« lyder det fra ministeren.
Kræver politisk handling
I HP-hovedkvarteret fastholder Keld Jersild Olsen sit ønske om politisk handling.
»Der er allerede viden nok om teknologier produkter og processer. IT-Branchen har brugt rigtig mange kræfter på information om det her emne, og der har vi bestemt stadig en rolle at spille, men uden politisk handling har jeg svært ved at se, hvordan vi for alvor skal rykke noget. Det, der for alvor kan trække os videre, er de økonomiske incitamenter. Derfor må lovgiverne på banen,« siger han og peger på skrappere miljøkrav ved offentlige indkøb, som et område, som politikerne forsømmer.
»I dag er det kun cirka hvert andet offentlige udbud, hvor der er mulighed for at stille krav til miljørigtige indkøb. Det gælder udbuddene via SKI-aftalen, hvor der ligger er en vejledning, som oven i købet kun nævner det som en mulighed. Og de indkøb, som foretages via Finansiministeriets e-auktioner har det slet ikke med som en mulighed,« siger Keld Jersild Olsen, som dog glæder sig over, at der via ITB er en god dialog med de politiske partiers klimaordførere, som han roser for at tage grøn it meget seriøst.
I Videnskabsministeriet glæder Helge Sander sig over de mål ,der allerede er nået. Han henviser til en netop udsendt vejledning om grøn it til offentlige myndigheder, som indeholder 29 konkrete råd.
»Der har været stor interesse omkring vejledningen og guiden, derfor må man bestemt forvente, at en række af de konkrete råd er blevet fulgt.
En helt ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at hver fjerde myndighed har grøn it med i sin it-strategi. Det er en pæn andel, som man kan forvente er større næste år,« siger Helge Sander.
Danmark har ingen mærkningsordning
Det kan være svært at sætte pris på fuglesang og gletsjerne på Antarktis, men det er lettere at forholde sig til, hvor hurtigt din egen elmåler snurrer rundt. Derfor efterlyser Keld Jersild Olsen også en mærkningsordning for it-udstyr – gerne i EU-regi - så både private og erhvervskunder får mulighed for at danne sig en miljøprofil af deres it-indkøb.
»Der findes i dag pc’ere, som er klart grønnere end det standardudstyr, som både private og erhvervskunder i dag typisk vælger at købe. Men i dag stiller loven kun krav om, at forhandlerne oplyser indkøbsprisen inklusiv moms. Men både for forbrugeren og for miljøet er det lige så relevant at oplyse prisen på elforbruget i de tre år, som en maskine forventes at holde. Det handler om at synliggøre omkostninger,« siger han
Helge Sander henviser til allerede eksisterende mærkningsordninger som Elsparemærket og den internationale Energy Star-ordning, ligesom han forventer sig meget af det igangværende arbejde med ændring af EUs energimærkningsdirektiv, så også it-udstyr bliver omfattet.
Derfor må Keld Jersild Olsen indtil videre altså nøjes med at glæde sig over de initiativer, som branchen selv er ved at løbe i gang.
»Det er ikke noget tilfælde, at en stor forhandler som Atea har satset så stærkt på at indarbejde miljø som en del af deres forretningsprofil. Det gør de, fordi de kan se, at det er det, der ligger ude i fremtiden. For at få del i det salg, som ligger indenfor grøn teknologi, skal vores partnere genfinde den gode gamle dyd med at lave en business case, hvor man inddrager miljø på lige fod med alle de øvrige aspekter, som danner grundlag for en kundes købsbeslutning. Og som nævnt tænker mange kunder allerede meget på det her emne. Derfor skal vi inddrage det grønne og miljøet i vores måde at tænke forretning på – ikke mindst fordi vores konkurrenter også gør det,« slutter Keld Jersild Olsen med et smil.
