"Krisen er IT-branchen selv ude om. Det gik jo lidt stærkt i de glade dage".
Sådan løb en ironisk kommentar torsdag på en høring om IT-arbejdsløsheden i Danmark, arrangeret af fagforeningen HK.
Trods mange medfølende ord fra fire danske IT-politikere var ingen af dem parate til at reagere på den situation, at 7000 job er forsvundet i IT-sektoren i det forløbne år.
HK's formål med høringen var at skabe optimisme i en branche, hvor der er langt mellem de store smil. Sådan lød det fra talerstolen, da HK's IT-politiske ordfører, Karin Retvig bød deltagerne velkommen.
Hun opfordrede politikerne til at reagere på IT-krisen og investere offentlige millioner i at vende udviklingen. Det har deres kolleger i nabolandene Sverige og Tyskland valgt at gøre.
Sverige satser tre milliarder kroner
Men tre timer og mange ord senere var der ikke synderlig optimisme at spore blandt hverken politikere, fagforeningsfolk eller IT-arbejdsløse.
I debatpanelet sad tre IT-folk, fire IT-politiske ordførere og to analytikere. På tilhørerpladserne sad nogle hundrede personer med alvorlige miner, iklædt sort og koksgråt tøj.
Deltagerlisten afslørede, at der især var tale om ansatte i fagforeninger, interesseorganisationer og det offentlige. Selve IT-erhvervet var pauvert repræsenteret.
Analytiker Peter Plougmann fra Oxford Insight fortalte, hvordan den svenske regering og den tyske ditto har valgt at gå til værks for at hjælpe IT-branchen videre.
I tørre tal har svenskerne valgt at investere knap tre milliarder kroner i en erhvervspolitisk satsning, der især støtter forskning og innovation. Det handler for eksempel om at skabe virksomheder ud af forskningsresultater.
Tyskland har iværksat et program til næsten 27 milliarder kroner.
K: Vi må leve med risikoen for lukning
Men sådan går det ikke i Danmark. Det var den klare melding fra IT-ordførerne fra partierne Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale.
De gav hver især udtryk for, hvad der allerede er gjort til gavn for IT-branchen, herunder at dele ud af milliarderne fra UMTS-auktionen i 2001 til forskningen. Men de præsenterede ingen nye initiativer.
Regeringspartiets mand, den konservative Lars Barfoed, understregede flere gange, at markedskræfter skal politikere ikke blande sig i.
- Der er ting, som politikere kan gøre noget ved, og så er der ting, som folk må klare selv ude i det virkelige liv. Man må leve med, at der er en risiko for, at en virksomhed lukker, sagde Lars Barfoed.
Regeringen: Arbejdsløse må søge andre brancher
Oppositionen klandrede regeringen for at bremse udviklingen inden for digital forvaltning ved at pålægge kommuner og amter skattestop.
Den borgerlige melding til de IT-arbejdsløse var, at de må søge mod andre brancher og fag, hvis det er svært at finde job på IT-området.
- Man kan jo ikke forvente, at der altid er job til ens uddannelse. Og man bør skele til jobmuligheder, før man vælger, hvad man vil læse, sagde Lars Barfoed fra de Konservative.
Arbejdsløs: Forkert signal
De IT-arbejdsløse, der sad i debatpanelet var selv temmelig skeptiske over for politisk hjælp.
- Jeg tror, der er for langt til Christiansborg. Der har man jo ikke engang villet erkende, at beskæftigelsen er dalende. Så det mest afgørende for, at jeg finder et job, er min egen stædighed og mit eget initiativ, sagde Keld Andersen, der blev ramt af en fyringsrunde i Telia før jul.
En anden af paneldeltagerne var Lotte Petersen, nyuddannet datamatiker på 22 år.
Hun følte sig ikke spor opmuntret af høringen.
| Lotte Petersen er uddannet datamatiker i Ballerup Foto: HK |
- Det skuffer mig, at politikere siger, at jeg må skifte branche og fag, hvis jeg ikke kan få job som datamatiker. Det sender jo et signal om, at de ikke synes, at mine kompetencer er brugbare, og at jeg derfor ikke er værd at bruge tid og penge på, siger Lotte Petersen.
Plan B: Videreuddannelse
Hun nægter dog også at følge politikernes råd. Hun har lagt en plan B, der går ud på at gøre sig mere attraktiv for arbejdsgiverne. I stedet for blot at vente håbefuldt på et IT-opsving vil Lotte Petersen videreuddanne sig inden for datalogi og pædagogik på Roskilde Universitets Center.
- Jeg brænder for IT, så det er, hvad jeg vil beskæftige mig med. Dengang jeg startede på uddannelsen til datamatiker, var det, som om der blev rullet en rød løber ud med en limousine for enden, fortæller hun.
I dag den røde løber for længst rullet sammen og lagt på fjernlageret igen. Nu er virkeligheden, at der kan være 500 ansøgere til ét job. Lotte Petersen har prøvet at være blandt de 10, der kom til samtale, men jobbet blev besat til anden side.
Kun fem af hendes 41 klassekammerater, der dimitterede i november 2002, har fundet sig et job.
Relevante links
Sveriges udviklingsprogram for IT- og telebranchen - Vinnova
Danmarks Statistiks tal for IT-sektorens jobnedgang på HKs hjemmeside
