Ny ejer sikrede Visionik overskud

Visionik, der udvikler interaktive tjenester, fik et overskud på 37,1 millioner kroner i det seneste regnskabsår. Det blev skabt ved at sælge rettigheder til software til et selskab i koncernen hos den britiske hovedejer, NDS, som kvitterer med at foreslå hele overskuddet udbetalt som udbytte.

Der var sorte tal på bundlinien, da softwareselskabet Visionik afsluttede sit seneste regnskab 30. juni.

Selv om det kun omfatter syv måneder, står der et plus på 37,1 millioner kroner på bundlinien.

Det skyldes dog ikke den daglige drift, men at Visionik i maj sidste år solgte softwarerettigheder til selskabet Digi-Media Vision for 7,7 millioner dollars, svarende til 57,9 millioner kroner.

Digi-Media Vision har samme ejer, britiske NDS Group, som 1. juni sidste år købte hovedparten af Visionik ved at sprøjte godt fem millioner kroner i selskabet.

Overskud bruges til udbytte

Dermed hørte de interne transaktioner i koncernen dog ikke helt op. For NDS vil nemlig ligge beslag på så stor en del af overskuddet i Visionik som muligt. Samtlige 37,1 millioner kroner foreslås udbetalt som udbytte.

Visionik var indtil sidste år ejet af amerikanske Agency.com, som pludselig sendte sit danske datterselskab til tælling med en konkursbegæring.

Det amerikanske selskab købte i 1999 Visionik Interactive TV for 42 millioner kroner. Siden ramte dotcom-krisen moderselskabet, der besluttede at koncentrere sig om at redde sig selv.

Det lykkedes dog for en af stifterne, Jørgen Lembke, og en kreds af medarbejdere at videreføre dele af det danske selskab under det gamle navn, Visionik, med 40 medarbejdere.

Jørgen Lembke blev i sommer afløst af Jesper Knutsson som administrerende direktør, og han trådte ud af det daglige arbejde i selskabet i efteråret 2002.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere