Forhandlere skjuler jobklausuler

It-ansatte rammes af hemmelige jobklausuler, der hæmmer deres karriere.

Sælgere og konsulenter hos it-forhandlere rammes i stigende omfang af hemmelige jobklausuler. Tal fra Business Danmark viser, at andelen af sælgere og konsulenter i it-branchen, som er omfattet af de lovregulerede kunde- og konkurrenceklausler, er faldet fra næsten hver tredje, 30 procent i 2001, til blot hver ottende, 13 procent i dag.

Ifølge Business Danmark skyldes faldet, at forhandlerne og deres kunder i stedet for de traditionelle kunde- og konkurrenceklausuler laver indbyrdes hemmelige aftaler om at lade være med at plukke hinandens nøglemedarbejdere. Og medarbejderne får ikke noget at vide.

Formanden for Business Danmark, Jens Neustrup Simonsen, mistænker forhandlerne for at benytte de hemmelige aftaler til at drible uden om Funktionærlovens bestemmelser om åbenhed og ikke mindst retten til økonomisk kompensation til de ansatte.

»Det er meget mystisk, at vi ser en så voldsom nedgang i kunde- og konkurrenceklausuler. Vi kan kun se det som et udtryk for, at branchen har ændret praksis på området, så man omgår Funktionærlovens bestemmelser om kompensation. Der er tale om et klart brud på aftale-lovgivningen, når virksomheder opfører sig på denne måde,« siger Jens Neustrup Simonsen til CRN.

En erfaren branchemand med mange års direktørerfaring bekræfter overfor CRN, at de hemmelige jobklausuler er meget udbredte.

»Aftaler, der begrænser eksempelvis en kundes mulighed for at rekruttere en nøglemedarbejder
hos en leverandør, er fast standard i salgskontrakter. Men jeg har aldrig set det sort på hvidt i en sælgers eller en konsulents ansættelseskontrakt. Det bør det selvfølgelig være. Men i min virksomhed laver vi ikke den slags aftaler,« siger branchemanden, der ikke ønsker sit navn frem.

Læs mere i den trykte udgave af CRN, der udkommer i dag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere