Forhandlerkonkurser koster Scan-It kvart million kroner

Manglende kreditforsikring efter det dårligste år længe, får scannerdistributøren Scan-It til at ville glemme 2009.

Et bevidst fravalg af kreditforsikring kostede på bundlinjen hos distributøren af stregkodelæsere Scan-It i Ballerup, der kom ud af 2009 med det dårligste resultat i årevis. En række forhandlere, der solgte til specielt transportbranchen gik konkurs, og konkurserne slog igennem til Scan-It, der mistede deres tilgodehavender i takt med at forhandlerne opgav at betale.

»Der var mange forhandlere, der bukkede under i 2009. Det er synd, mest for forhandlerne, men også for os, for de har haft viljen til at fortsætte og betale, men bare ikke haft evnen,« siger Finn Rasmussen, der er administrerende direktør og medejer i Scan-It.

I alt tabte distributøren en kvart million på konkursramte forhandlere, og det tab må Scan-It selv tage. Dermed endte 2009 med et underskud på 143.000 kroner, det første underskud i en årrække.

»Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har haft underskud, så det er kedeligt,« siger Finn Rasmussen.

Han vil ikke oplyse den præcise årsomsætning, men fortæller, at den faldt med 20 procent i løbet af året til i omegnen af 50 millioner kroner. Virksomheden har syv medarbejdere.

Selv om konkurserne kostede årets overskud, fortsætter Finn Rasmussen med at tage kreditrisikoen selv, og han fortryder ikke, at han ikke har kreditforsikret salget til forhandlerne.

»Vi har rimelig styr på vores forhandlere og det er gået godt indtil nu, så jeg vil ikke til at kreditforsikre, og har heller ikke strammet kreditten,« siger Finn Rasmussen.

Han holder fast i Scan-Its nuværende strategi, og står det til ham vil 2010 ende i et lille plus, hvorefter distributøren næste år igen vil vende tilbage til tidligere års gode tider med et overskud på over en million kroner.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere