At Google i dag kunne åbne den betalte sektion i Android Market for danskere, hænger sammen med Google Checkout.
Googles betalingssystem, som kom til verden helt tilbage i 2006.
Men selv om Google selv anvender Google Checkout i Danmark, så kommer ingen danske webbutikker til at nyde godt af betalingssystemet.
Google Checkout er stadig kun en betalingsmodel, som amerikanske og engelske webbutikker kan tilbyde deres kunder at anvende.
Google Checkout fungerer på samme måde som PayPal, der giver privatpersoner mulighed for at betale for varer på nettet, uden at de hver gang skal have kreditkortoplysningerne op af lommen.
Kun et "hack"
Men ændringen i Android Market betyder ikke, at Google Checkout bliver rullet ud i andre lande end England og USA.
"Nej. Det er en specifik løsning, der gør det muligt at anvende Google Checkout sammen med Android Market. Vi har ikke nogle yderligere nyheder at fortælle i forhold til Google Checkout på nuværende tidspunkt," skriver Google i sine brugerbetingelser.
Danske brugere kan dog stadig anvende Google Checkout, når de handler ind i udenlandske webbutikker. En liste over de butikker, der anvender Google Checkout, ligger her.