Mobilselskabet 3, der siden 2003 har sat alt på et bræt med tredjegenerations mobiltelefoni, viser et blodrødt regnskab frem.
Underskuddet lyder på hele 900 millioner kroner, viser regnskabet fra 2005.
»Underskuddet vil blive kraftigt reduceret i 2006, men man vender ikke lige 900 skæve til et plus på et år,« siger adm. dir. Morten Christiansen til Børsen.
Underskuddet skyldes ifølge direktøren, at 3 stadig er i opbygningsfasen i Danmark med store udgifter til netværk og salg og distribution.