Secunia får tilført ny kapital

Preben Damgaard er et af de nye ansigter i Secunias bestyrelse, efter at firmatet har fået tilført penge fra Dansk Kapitalanlæg.

Danske Secunia er et af de nyere it-firmaer, der har mindst brug for ny kapital. Siden starten for otte år siden har firmaet nemlig tjent sine egne penge – og overskuddet er vokset støt år for år.

Sidste år kunne Secunia næsten fordoble medarbejderstaben til 70 mand og se overskuddet vokse til 12 millioner kroner mod ni millioner året før. Alligevel bliver der nu tilført fremmed kapital og nye hoveder i bestyrelsen.

Dansk Kapitalanlæg meddelte i sidste uge, at fonden overtager knap en tredjedel af aktierne i Secunia. Det vil sige, at det stadig er de oprindelige stiftere og ejere, der sidder ved bordenden med den bestemmende aktiepost. Men nu får de følge af nogle erfarne it-folk, som både har branche-erfaring og penge-kundskab.

Ny formand for bestyrelsen bliver Dansk Kapitalanlægs Jesper Johansen, mens Preben Damgaard kommer ind som næstformand i bestyrelsen, hvor han også får følge af it-sikkerheds-eksperten Lars Neupart samt af Thomas Zeihlund, tidligere CFO i Telenor. Desuden sidder Niels Henrik Rasmussen, der er direktør og medstifter af Secunia, fortsat i bestyrelsen.

Jesper Johansen bekræfter overfor CRNs søstermedie ComON, at handlen ikke så meget skal ses som en klassisk venture-investering mere som en almindelig anbringelse af penge i et lovende firma. Hvor meget, Dansk Kapitalanlæg køber ejerandelen for, oplyser parterne dog ikke.

”De har sådan set ikke brug for yderligere kapital for at klare sig fint. Men vi tror, at de måske kan få glæde af de erfaringer, vi kan diske op med,” siger Jesper Johansen.

Secunia udvikler og supporterer intelligente softwareløsninger til effektiv afdækning og afhjælpning af svagheder i IT-netværk. Siden 2002 har virksomheden udviklet sig fra at være en leverandør af sårbarhedsinformationer til i dag at være det førende researchhus inden for sårbarheder og verdenskendt for dets sårbarhedsintelligens og unikke teknologi. Denne kombination af viden og teknologi har gjort, at Secunia i dag har et af de stærkeste brands i sin branche.

”Personligt er jeg dybt imponeret over, hvordan man har formået at skabe så stærkt et brand og så stærk en strategisk positionering i det internationale marked med udelukkende 125.000 kroner i opstartskapital. Det viser, at det er et kompetent management team, som har udviklet og gennemført en velovervejet strategi. Jeg ser frem til at skulle hjælpe virksomheden i dens fremtidige udvikling og til at arbejde sammen med resten af bestyrelsen,” lyder det fra Preben Damgaard.

Secunia blev stiftet i 2002 af Niels Henrik Rasmussen sammen med Michael Haddi Zaman, Thomas Kristensen, Jakob Balle og Thomas Piil.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere