Elgiganten dykker i imageundersøgelse

Kunderne vender tommelfingeren nedad for Elgiganten i rundspørge, der viser, at retailkæden tumler mod bunden i danskernes respekt. Direktør mener, det går godt og er uforstående overfor kritikken.

En spørgeundersøgelse udarbejdet af Yougov Zapera sender Elgiganten nedad i vurdering af hvilke brands, der er meget anerkendte i danskernes bevidsthed. Blandt retailbutikker har Elgiganten det brand, der overordnet er faldet mest på et halvt år. Blandt 262 brands er retailkæden faldet hele 29 placeringer og er endt nede på en 200. plads.

Elgigantens administrerende direktør Jesper Boysen forstår ikke kritikken.

»Det er aldrig gået bedre for Elgiganten. I fredags genåbnede vi vores butik i Gentofte efter en relancering og havde mange tusinde kunder i kø og omsætter for 21 millioner kroner på en enkelt dag. Det virker ikke som om kunderne er utilfredse, så vi synes, at vi gør det rigtige,« siger Jesper Boysen, der understreger, at han ikke kender undersøgelsen.

Elgiganten har netop offentliggjort deres omsætningstal for koncernen og for de nordiske lande. Det viser en nordisk vækst på 33 procent i forhold til sidste år. Men Jesper Boysen afviser, at Elgiganten er blevet for vækstfokuseret og ikke tænker på at gøre de eksisterende kunder glade.

»Vi har en tocifret vækst i Danmark og skal til at åbne nye butikker, men på hovedkontoret er der kun to personer beskæftiget med at åbne nye butikker. Alle andre passer den daglige drift,« siger han.

I undersøgelsen blev 4.500 danskere spurgt om, hvad de mener om kvalitet, indtryk, value for money, lysten til at anbefale varemærket, omdømmet og tilfredshed som kunde for i alt 262 brands.

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere