Leverandøren bliver fyret før medarbejderne

Når bundlinien begynder at skrumpe, insourcer virksomhederne hellere opgaver end fyrer deres egne medarbejdere, uanset hvad der strategisk set er mest fornuftigt. Det viser en ny undersøgelse om softwareudvikling.

Når tiderne er gunstige, lægger ledelsen opgaver ud til eksterne leverandører. Når ordrerne glimrer ved deres fravær, trækker man opgaverne hjem og sætter sine egne medarbejdere til at løse dem.

Det er billedet, der tegner sig i en dansk analyse foretaget af Mercuri Urval for softwarefirmaet Resource Software Engineering. Opgaverne ryger ud og ind af huset i takt med konjunkturerne.

Mercuri Urval har interviewet 62 virksomheder med mindst 200 medarbejdere om deres praksis og erfaringer med outsourcing af softwareudvikling.

Konsulent Henrik Smit i Mercuri Urval fortæller, at toplederne i mange tilfælde hellere vil insource tidligere outsourcede opgaver, hvis de på den måde kan undgå at fyre medarbejdere. Dermed vil der formentlig ske fyringer hos deres underleverandør i stedet.

Han vurderer, at det er forretningsmæssigt set er uheldigt, når virksomheden lader konjunktur afgøre, om opgaver skal løses indenhus eller udenhus.

- Når en virksomhed outsourcer softwareudviklingsprojekter, fordi den uden for huset kan finde bedre kompetencer, så er det jo ikke smart for virksomheden at insource, når man ikke er så god til det selv. Men det er rart for lederen at undgå konflikt ved at skulle fyre sine egne medarbejdere, siger Henrik Smit.

Dårlige kvalitet og indlevelsesevne

Det er dog ikke kun nedadgående kurver i økonomien, der forvandler outsourcing til insourcing. Nogle virksomheder dropper outsourcingen, fordi de simpelthen har for dårlige erfaringer med det. De føler ikke, de får den forventede kvalitet for deres penge hos leverandøren.

I alt har 74 procent af de 62 virksomheder i analysen prøvet at outsource deres softwareopgaver. Men godt halvdelen af dem har valgt at stoppe det igen.

Virksomhederne angiver selv deres begrundelser for at insource sådan her:

  • Det er for tidskrævende at give leverandøren forretningsforståelse, og der er for ringe sammenhæng mellem pris og kvalitet.
  • Det er svært at lave en god kravspecifikation.
  • Vi foretrækker at opbygge egen kernekompetence på området.

Henrik Smit mener, at virksomheders dårlige erfaringer blandt andet kan skyldes, at opgangstiderne gav en række useriøse virksomheder mulighed for at komme til fadet. Han anbefaler virksomhederne at gå efter leverandører med en dokumenteret spidskompetence til at løse sine udviklingsopgaver.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis