For lidt over et år siden opkøbte det fynske ERP-hus NeoProcess halvdelen af en anden fynsk virksomhed, softwarevirksomheden, CTEK. Nu har NeoProcess atter pengepungen fremme og har netop købet resten af CTEK.
»CTEK er en sund virksomhed, som har haft overskud i alle de seks år, den har eksisteret, hvilket selvfølgelig har været en medvirkende årsag til købet. Samtidig har vi over det sidste år set, at vi arbejder godt sammen til gavn for kunderne,« fortæller NeoProcess' direktør, Søren Skovbølling.
Han fortæller yderligere, at det nuværende samarbejde udvides. Begge virksomheder er i vækst, og Søren Skovbølling forventer, at virksomheden fortsat vil vækste i omsætning, indtjening og medarbejdere.