Hårdt første kvartal for Scribona i Danmark

Der er endnu engang røde tal på bundlinien i første kvartal i den store nordiske distributørs danske forretning. En alt for lav omsætning i forhold til målet får skylden for det dårlige første kvartal.

»Det har været et hårdt første kvartal. Vi fik ikke den omsætning hjem, vi havde håbet, men der var også store ambitioner må jeg sige. På trods af det så har vi alligevel lavet et mindre underskud end sidst,« siger den danske landechef, Jens Viggo Rasmussen, der ikke vil ud med hvor høj omsætningen skulle være, for at målet var nået.

I første kvartal af 2005 kom Scribona i Danmark ud med et driftsresultat, der viser et minus på 6,5 millioner kroner. Det er dog stadigvæk fremgang, når man sammenligner med første kvartal sidste år. Her var der et minus på driftsresultatet på knap 14 millioner kroner.

Der er dog problemer på omsætningssiden. Sammenligner man med første kvartal sidste år, er omsætningen faldet med næsten 30 procent. 291 millioner kroner i år mod 409 millioner kroner sidste år. Og det er også omsætningen, der er skyld i det dårlige resultat i første kvartal, selvom man er blevet bedre til at tjene penge.

»Vi tjener bedre på de ting vi gør, og vi har fået en bedre omkostnings-struktur i firmaet,« siger Jens Viggo Rasmussen.

I Scribonas delårsrapport for første kvartal skriver man, at man har mistet markedsandele i Danmark. Det bekymrer dog ikke den danske landechef, der forklarer den mistede markedsandel med Danske Banks kæmpeordre på 7.000 Fujitsu-Siemens pc'er tilbage i starten af kvartalet. De blev leveret gennem konkurrenten Atea. Trækker man de tal ud, mener Jens Viggo Rasmussen ikke, man markant har mistet markedsandele.

Hele Scribona-koncernen kom ud af første kvartal med et rundt nul på bundlinien. Og det er især i Norge, at distributøren tjener sine penge. Her kom man ud med et positivt driftsresultat på ni millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere