Der står Komplett på 57 procent af omsætningen i de norske netbutikker. Det viser en undersøgelse, som norske Finansavisen har gennemført. Avisen har undersøgt resultaterne hos netforhandlerne i de sidste to år.
Undersøgelse viser, at Komplett sidder tungt på markedet, allerede inden fusionen med MPX.no er på plads. Lægger man de to virksomheder markedsandel sammen, står de samlet for 70 procent af omsætningen for netbutikkerne.
Undersøgelsen viser samtidig, at indtjeningen hos onlineforhandlerne ikke følger med stigningerne i omsætningen. Fra 2005 til 2006 steg omsætningen med 13,9 procent, men forhandlernes indtjening kunne ikke følge med, hvilket skyldes en utrolig dårlig margin.