Danmark skal være verdensmester i IT-sikkerhed

Svigtende IT-sikkerhed kan i værste fald koste liv. Det må kunne gøres bedre, mener en stribe danske IT-virksomheder og institutioner. Derfor er de gået sammen om at etablere Center for IT-sikkerhed. Ambitionen er at gøre Danmark til verdensmester i IT-sikkerhed.

Når IT infiltrerer flere og flere områder i vores samfund og erhvervsliv, bliver det mere og mere vigtigt at software, hardware, netværk og systemer fungerer korrekt.

Det er selvsagt kritisk, hvis den elektroniske sygeseng går i "blå skærm". Eller hvis brandmandsdragtens indbyggede netværksforbindelse svigter midt under slukningsarbejde.

Svigtende IT-sikkerhed koster i forvejen dyrt både på bundlinien og for effektiviteten på mange arbejdspladser.

Det må kunne gøres bedre, mener en stribe danske IT-virksomheder og institutioner. Derfor er de nu gået sammen om at etablere et Center for IT-sikkerhed.

- Det er min ambition at sætte Danmark på det IT-sikkerhedsmæssige landkort. Og det tror jeg på kan lade sig gøre med dette miks af erhvervsliv, forskere og uddannelsesinstitutioner.

Sådan lyder budskabet fra Per B. Hansen, der er udset til at lede Danmarks første Center for IT-sikkerhed, der får adresse i IT-byen Katrinebjerg i Århus.

Per B. Hansen er til daglig sikkerhedschef i TDC. Lederjobbet skal deles med forskningsleder Ivan Damgaard fra Aarhus Universitet.

- Personligt synes jeg, at det største sikkerhedsproblem i Danmark er, at sikkerhed reelt ikke er på topledernes dagsorden i dansk erhvervsliv. Gode produkter og dygtige sikkerhedsfolk batter ikke nok, siger Per B. Hansen.

Han fortæller, at netop de mere "bløde" menneskelige aspekter af IT-sikkerhed også vil få fokus i det nye center.

- Vi skal både bidrage med gode spændende, innovative teknologier til sikkerhed og arbejde med brugergrænseflader og se på, hvordan man kan flytte sikkerhedskulturen, siger Per B. Hansen.

Striben af virksomheder med interesse i IT-sikkerhed, der har meldt sig som partnerne, er Danske Bank, TDC Internet, Microsoft, Systematic og Cryptomathic.

Desuden deltager Storstrøms Amt, Cisco, Datalogisk Institut ved Aarhus Universitet og forskningsaktieselskabet Alexandra Instituttet, der også er initiativtager til centeret.

Vil du vide mere om IT-sikkerhed?
NewsScanner overvåger 300+ medier
Prøv gratis i 30 dage.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis