Lad være med at tjekke arbejdsmails om søndagen

Qliktechs landechef, Morten Fanø, lader sig inspirere af de turnarounds, som Lou Gerstner og Steve Jobs har gennemført i IBM og Apple.

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?
Jeg holder meget af den store energi, dynamik og evige forandring i it-branchen. Noget af det værste er »religionskrige« om teknik. Jeg har gennem tiden oplevet mange diskussioner om teknik, hvor man glemmer forretningen og slutkunderne og i stedet har uproduktive skyttegravskrige om teknik.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
Jeg kan ikke nævne en enkeltstående ting eller episode, men jeg er stolt af at have fået lov til at arbejde i nogle af de mest innovative og interessante virksomheder i vores branche – virksomheder som er med til at drive vores branche frem i den rigtige retning. At have været med på den rejse de seneste 15 år har været en stor oplevelse.

Og hvad er du mindst stolt af?
Her kan jeg heller ikke nævne en specifik ting eller episode, men jeg kæmper stadig med en dum vane, jeg har haft i en del år. Jeg tjekker arbejdsmails næsten hver søndag aften, og det kan påvirke min »work-life balance« i en uheldig retning. Den vane vil jeg gerne slippe af med, men det er svært.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
Der er to personer: Lou Gerstner og Steve Jobs har formået at lave et par fantastiske turn-arounds hos hhv. IBM og Apple. Det er utroligt inspirerende at se, hvad de har præsteret – og for Steve Jobs vedkommende forhåbentligt fortsat kommer til at præstere.

Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
Præcis samme sted. Jeg har altid haft mit ønskejob, og jeg synes den dag i dag, at jeg har verdens bedste job.

Hvad laver du om ti år?
Arbejder med mennesker og ledelse, højst sandsynligt inden for it-branchen.

Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Så ville jeg helt klart arbejde med Venture/Seed Capital: At kunne assistere og hjælpe entreprenører med at kommercialisere deres produkter og skabe vækst tiltaler mig meget, og jeg er sikker på, at jeg vil kunne gøre en forskel.

Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
Inden for business intelligence gælder det manglende fokus på slutbrugerne. Hvis vi ikke får slutbrugerne med, lykkes vi ganske enkelt ikke. For hele it-branchen gælder manglende vilje – og måske ligefrem uvilje – til at samarbejde. Der er utallige eksempler på, at nogle af branchens største aktører har brugt store ressourcer på at arbejde i modsat retning og indirekte har taget kunderne som gidsler i mellemtiden – her tænker jeg især på branchestandarder.

Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
Sørge for, at der var et endnu større fokus på it allerede i folkeskolen. Det kunne være fantastisk, hvis alle børn havde adgang til en pc i skolen allerede fra de lavere trin. Danmark har brug for højværdiskabende jobs, og vi har brug for at få flere unge ind i vores branche.

Hvordan takler du arbejdspres?
Planlægning, struktur og uddelegering. Det er en ret enkel opskrift, men den har vist sig at virke for mig i mange situationer.

Hvordan kobler du af?
Derhjemme sammen med mine børn og min kone eller i skoven enten på min mountainbike eller med løbeskoene på. Vi er så heldige at bo tæt op af skov og natur, og vi bruger den alle flittigt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere