Allan Carøe: Midt Data behøver ikke tjene penge de næste par år

Viborgforhandleren Midt Data tabte 2,4 millioner kroner i 2006 før skat. Der er ikke udsigt til overskud i virksomheden i de kommende år, men det bekymrer ikke indehaver Allan Carøe Sørensen. Fremtiden er sikret af storinvestor.

Den skarpe konkurrence på onlinemarkedet var hård for Midt Data i 2006. For første gang i de sidste fem år oplevede forhandleren en nedgang i bruttoresultatet. Årets resultat endte i minus 2,4 millioner kroner før skat, mod et overskud på 419.000 kroner i 2005.

»Det er et presset marked, vi opererer i, og der er flere store spillere. Det presser marginen ned,« forklarer Allan Carøe Sørensen, der er administrerende direktør i Midt Data.

Han ser dog ikke underskuddet som noget problem. Midt Data tog en investor ind i selskabet sidste år og fik i samme omgang tilført seks millioner kroner. Ejendomsselskabet Viborg har sammen med Allan Carøe Sørensen lagt en tiårsplan, der skal ende ud i en landsdækkende butikskæde under navnet Midt Data.

»Jeg har ingen forventning om, at Midt Data skal give overskud de næste to-tre år. Vores vækststrategi bygger på, at vi skal åbne butikker og det koster ressourcer,« fortæller Allan Carøe Sørensen.

Midt Datas første butik ligger i Viborg, og sidste år kom der en butik til i Århus. I slutningen af denne måned åbner der en Midt Data i Aalborg klods op af Elgiganten, og kort efter åbner Midt Data Odense, som ligger tæt ved Computercity.

»Vi ligger tæt ved Elgiganten og Computercity, fordi de er de eneste konkurrenter til vores forretningskoncept. Det er dem, vi skal ud og stjæle markedsandele fra,« siger Allan Carøe Sørensen.

Ifølge direktøren er Midt Datas koncept fuldt ud konkurrencedygtigt med både Elgiganten og Computercity.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere