Kiss-stifter lancerer dansk luksus-telefon

Den danske luksus-telefon Lumigon skal kæmpe med Apple og B&O om kundernes opmærksomhed. De kommende uger er højsæson for spændende nye produkter.

Den danske luksus-telefon Lumigon, der har it-millionæren og Kiss-stifteren Peter Wilmar Christensen som bagmand, får en hård start på tilværelsen.

Telefonen launches den 20. oktober kl. 20:10 og ifølge Lumigon kommer der journalister fra alverdens tech-medier til København for at dække begivenheden.

Desværre for Lumigon har et andet firma ved navn Apple også sat sig for at lancere nye produkter på præcist samme dato.

Apple har sendt en invitation til udvalgte medier om at komme til en lancering i Cupertino-hovedkvarteret. Ifølge The Register er der tale om en presse-event, som Apple kalder ”Back to the Mac”.

Som sædvanligt er Apple stærkt hemmelighedsfuld om, hvad der egentlig sker, men da invitationen viser et foto af en løve, gættes der på, at der blandt de nye produkter sikkert kommer en ny version af selskabets operativsystem. Også en ny udgave af den snart aldrende Macbook Air er blandt de forventede nyheder, mens en touch-screen-udgave af iMac-computerne ifølge The Register ikke ligger lige for.

Lumigons PR-chef og salgsdirektør Pekka Kotiranta siger til CRNS søstermedie ComON, at det danske firma ikke har tænkt sig at ændre launch-datoen bare fordi Apple også launcher på samme dag.

”Men vi vidste ikke, at de ville gøre det den dag. Vi valgte den dato, fordi vi synes det var et godt tidpsunkt,” siger han.

Apple er ikke den eneste, Lumigon skal konkurrere med, når det gælder opmærksomhed til nye produkter.

Bang & Olufsen er for tiden i gang med at lokke tech-journalister til at comitte sig til et pressemøde den 10 november, hvor et nyt produkt lanceres. Det er ikke lykkedes at finde ud af, om det er et decideret nyt it-produkt eller blot et mediecenter, som B&O præsenterer, men selskabets pressechef insisterer på, at lanceringen vil være ”meget interessant” for netop CRNs søstermedier ComON og  Gear.

De gode Lumigon-folk får også en meget anderledes konkurrence om opmærksomheden fra gadget-elskere på selve datoen og på samme tidspunkt.

Mens Lumigon lanceres kl. 20.10 om aftenen i Lumigons lokaler på Bådehavnsgade i København SV, er der på næsten præcist samme tidspunkt bud efter gadget-folket i koncerthuset Vega få kilometer derfra. Her kan man blot ved at aflevere sine gamle gadgets og udtjent forbrugerelektronik komme grartis til koncert med tidens angiveligt hotteste danske musiknavne – nemlig I Got You On Tape og One Year From Home. Arrangementet er sat i søen af ERP - European Recycling Platform – der omtaler sig selv som Europas første pan-europæiske kollektive ordning for genindvinding af elektrisk og elektronisk udstyr. Se mere her.

Musik-elskende gadgetfreaks får dermed basis for en god portion vægelsind, for Lumigon lokker også med popmusik: Launch-partiet får lyd leveret af bandet Infernal.

Telefonen, som Lumigon præsenterer den 20 oktober, er delvist omtalt på selskabet Facebook-side.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere