Artikel top billede

PC-Ware fyrer hver tiende

Tiderne er stadig hårde hos software- og løsningsforhandleren PC-Ware, der skiller sig af med seks ansatte, mens man venter på at krisen driver over.

Seks ansatte hos tyskejede PC-ware, må kigge sig om efter nyt job efter en fyringsrunde blandt de knap 50 medarbejdere.

Ifølge direktør Leif Carlsen rammer fyringerne bredt med farvel til en produktchef for grafiske produkter, en salgsassistent og en ansat i presales. Desuden strammer PC-Ware op på den administrative side og fyrer yderligere tre personer på den konto.

»Det er stadig hårde tider, så vi tilpasser vores administrative rutiner og indstiller os på, at der stadig ligger et hårdt stykke arbejde forude. Det lys, vi kan se for enden af tunnelen er nok desværre kun en lommelygte og ikke det dejlige solskin, som vi kunne ønske os. Derfor er tiden kommet til at centralisere en række funktioner inden for it og intern ordreadministration samtidig med, at vi har fravalgt forretningsområder, der ikke længere er en del af vores overordnede strategi. Det betyder også, at vi desværre skal tage afsked med en håndfuld medarbejdere i Danmark,« siger Leif Carlsen, som understreger, at kunderne ikke vil komme til at mærke nedskæringerne.

Så sent som i juni måned ansatte PC-Ware en lille håndfuld nye folk. I den anledning spåede Leif Carlssen, at han forventede en fordobling i antallet af medarbejder indenfor de næste tre til fem år blandt andet gennem opkøb. Her fire måneder senere går udviklingen så den anden vej, samtidig med, at virksomheden har satset nye kerneområder inden for virtualisering, sikkerhed, infrastruktur og datacenterløsninger.

PC-Ware har i alt 26 selskaber spredt over hele verden med i alt 1.800 ansatte.

 

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere