Dell udbygger nu sit kanalprogram med virtualiserings-forhandleren Viridis It. Selskabet er et nystartet firma, der fra kontorer i Øresundsbyen Malmö vil tiltrække kunder fra både Sverige og Danmark.
»Viridis ITs og Dells budskab til markedet handler om effektivisering, omkostningsbesparelse og miljøansvar, hvilket gjorde Dell til et naturligt valg for os,« siger Viridis Its administrerende direktør, Stefan Andersson.
Det er en række personer fra den svenske sikkerhedsforhandler Addpro, der står bag den nystartede forhandler.