Danske strålingsgrænser meget høje

De danske grænseværdier for stråling fra mobile sendemaster er betydelig højere end i en række andre lande, skriver Jyllands-Posten. Herhjemme går grænsen for mobilstråling fra 3G antennerne ved 10.000 milliwatt stråling per kvadratmeter.

Men i Italien, Kina og Rusland er grænseværdien på kun 100 milliwatt - 100 gange mindre end i Danmark.

Med en grænse på 10.000 milliwatt lever Danmark kun lige netop op til EU's grænseværdi, der er fastsat til netop 10.000 milliwatt. EU's direktiv blev vedtaget i 2001, men siden har andre lande været inde og nedsætte de tilladte værdier. I Schweiz må strålingen eksempelvis maksimalt komme op på 95 milliwatt pr. kvadratmeter, ligesom en række tyske delstater har indført strålingsgrænser langt under EU's øverste grænse.

En af de personer, der har markeret sig i debatten om den mobile stråling herhjemme er lektor Sianette Kwee fra Århus universitet, der ud over at være en af Danmark førende stråleforskere også er medlem af EU's udvalg for mobilstråling. Hun kritiserer de høje danske stråleværdier.

»Mange undersøgelser og forsøg har vist, at de biologiske effekter optræder ved meget lavere værdier,« siger Sianette Kwee til avisen.

Hun mener, at den høje danske grænseværdi er fastsat ud fra en teknisk målemetode, der ikke skeler til strålingens biologiske virkning. Sianette Kwee har også tidligere været i brechen mod den mobile stråling. Tidligere på året kaldte hun 3G-netværket for »historiens største forsøg med stråling direkte på mennesker«.

Videnskabsminister Helge Sander besluttede i sidste uge at gennemføre en uvildig undersøgelse af sundhedsrisikoen ved 3G netværket. Men ministeren vil ikke stoppe udbygningen af netværket i mellemtiden. Han begrunder det med, at de danske mobilnet holder sig inden for de internationale grænseværdier.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere