Topnordic: McAfee er så glad for Topnordic, at de på det årlige kick-off i Las Vegas udnævnte den danske forhandler som Nordeuropas bedste partner. Det er nu officielt, at Topnordic efter 17 år som forhandler nu er den »mest værdsatte partner« i regionen. Det fremgår af en pressemeddelelse, der fremhæver Topnordic som den største McAfeeforhandler i Norden og den eneste partner med elitestatus.
NNIT2007 blev et rekordår for Novo Nordisks it-selskab, NNIT. Omsætningen steg med 15 procent til 1,2 milliarder kroner. Samtidig startede 372 nye medarbejdere i selskabet. I løbet af året har man åbnet kontorer i Århus og Silkeborg. Nu har man i alt 1.167 ansatte fordelt over Danmark og udenlandske kontorer, der spænder over Kina, Tjekkiet og Schweiz.