Naturvidenskab på RUC i fare for at uddø

Et drastisk fald på 30 procent færre nye studerende på Roskilde Universitetscenters naturvidenskabelige basisuddannelse skaber bekymring hos både studerende og ledelse. Nu tager de affære.

"Vi er ved at blive en uddøende race. Red naturvidenskabsområdet på RUC".

Sådan lyder opråbet fra naturvidenskabsstuderende på RUC i en inviation til et seminar om rekrutteringskrisen inden for det tekniske område.

Universitetets rektor, Henrik Toft Jensen, har nedsat et udvalg, der specifikt skal arbejde med at skabe større søgning til RUCs naturvidenskab.

Tallene for optagelse på Roskilde-universitetets nye studerende på den naturvidenskabelige basisuddannelse fortæller da også om en markant kølnet interesse. Basisuddannelsen er en bred grunduddannelse, som man tager, før man specialiserer sig inden for eksempelvis datalogi.

150 unge søgte om optagelse i 2001, i år var det kun 106. 90 af dem levede op til optagelseskriterierne.

Dermed er det gået RUC betydeligt værre på det felt end de øvrige universiteter, hvor mellem to og otte procent færre studerende valgte at starte på en naturvidenskabelig uddannelse i år. Aalborg Universitet skiller sig dog ud fra mængden; Her har man formået at tiltrække hele 10,8 procent flere studerende inden for det tekniske i år.

Fordomme skræmmer måske

På RUC er de studerende bekymrede. De frygter, at den negative udvikling vil fortsætte. Og med taxameter-metoden i uddannelsessystemet, der groft sagt betyder betaling per studerende, slår det økonomisk hårdt med færre studerende.

- Med sådan et ansøgertal kan naturvidenskabsområdet formentlig ikke overleve mange år endnu. Det vil være til stor skade for både RUC og for naturvidenskaben, skriver Sophus Nørby og Kasper Bjerring endvidere i deres seminarinvitation til de andre studerende.

Kasper Bjerring, der er de studerendes repræsentant i Konsistorium, siger i et interview med Computerworld Online, at han ser flere årsager til den svigtende søgning til RUCs naturvidenskab.

- Jeg tror, der er nogle fordomme om RUC, vi skal have ryddet ud i. For eksempel at gruppearbejde og projektarbejde skulle være ensbetydende med, at man lærer mindre, siger Kasper Bjerring.

Han påpeger også, at der generelt ser ud til at være behov for mere profilering af RUCs naturvidenskabelige uddannelse, idét undersøgelser har vist, at mange med interesse i naturvidenskab faktisk ikke kender til muligheden for at uddanne sig i de discipliner på RUC.

Ledelsen mindre alarmeret

Hos de ansvarlige på naturvidenskabs-basisuddannelsen er panderynkerne lidt mindre dybe. Studieleder Jens Højgaard Jensen, påpeger, at der kan være tale om et rent tilfælde frem for starten på en negativ udvikling.

- I år havde vi et ubehageligt stort fald, som jeg ikke aner, hvad skyldes, siger Jens Højgaard Jensen.

Han erkender, at økonomien på det naturvidenskabelige område på sigt kan volde problemer, hvis antallet af nye studerende fortsætter med at falde.

Men studielederen tror og håber på, at det vil lykkes at råbe potentielle fremtidige studerende op og overbevise nogen af dem om, "at RUCs undervisning er meget mere pædagogisk tilrettelagt" end den er på landets andre universiteter.

På datalogi på RUC er studielederen fortrøstningsfuld, omend Keld Bødker ser på sagen "med nogen alvor". For jo færre, der starter på basisuddannelsen, jo færre studerende er der jo også, når de skal videre med specialiseringen og kandidatuddannelsen derefter.

Men Keld Bødker sætter blandt andet sin lid til datamatikeres stigende ønske om videreuddannelse. For dem har RUC lavet en særlig meritordning, så de kan tage blive bachelor på halvandet år.

Ud af de 90 optagne på den naturvidenskabelige basisuddannelse i år var de 20 faktisk datamatikere. Keld Bødker forventer, at det tal vil stige til måske 50 allerede i januar 2003, hvor der er ny ansøgningsrunde for datamatikere, der vil læse til bachelorer på RUC.

RUCs beskrivelse af universitets naturvidenskabelige tilbud til datamatikere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere