Frankrig vedtager 3-strikes

Som det første land i verden vedtager Frankrig den kontroversielle 3 strikes model for lukning af fildeleres internetforbindelse.

Den franske nationalforsamling har vedtaget den kontroversielle 3 strikes-lov, der dikterer lukning af folks internetforbindelse, hvis de gribes i at downloade copyrightbeskyttede filer. Dermed bliver Frankrig det første land i verden, der indfører 3 strikes mod ulovlig fildeling.

Mens Frankrig sidste år havde formandskabet i EU havde præsident Sarkozy held til at fjerne en bestemmelse i telekom-pakken, som ellers ville gøre det umuligt for medlemslandene at indføre 3-strikes-lovgivning.

Bestemmelsen - amendment 138 - blev fjernet i førstebehandlingen i ministerrådet, trods Danmarks protest. Den endelige skæbne for amendment 138 i telekompakken, der skal forhandles med EU-parlamentet, er dog endnu ikke endeligt helt afklaret.

Det er til gengæld den franske lov om 3 strikes. Sidste år vedtog det franske senat loven med stort flertal. Sent torsdag aften i sidste uge gik den også igennem i det andet kammer, nationalforsamlingen, hvor præsident Sarkozys parti UDP har flertal.


Loven indebærer, at der skal etableres et nyt administrativt organ, hvis formand udpeges af regeringen. Organet kaldes Hadopi og skal være dommer over, hvem der skal have lukket for deres internetforbindelse.

I praksis vil den kontroversielle afstraffelsesmetode fungere på den måde, at det lades op til rettighedshaverne at holde øje med trafik på nettet med beskyttede værker. Hvis man opdager, at beskyttede værker deles ulovligt, kan rettighedshaverne gå til Hadopi og bede om handling.
Hadopi kan derpå bede ISP'erne udlevere personlige oplysninger om indehaverne af de IP-adresser, som rettighedshaverne har sporet ulovlig trafik hos.

I følge den nye lov skal - eller rettere kan - Hadopi derpå skrive til IP-adressens ejermand og gøre ham eller hende opmærksom på, at der blev foretaget noget ulovligt.

Om vedkommende har en usikret eller sikret trådsløs internetforbindelse spiller ingen rolle. Ifølge fransk lovgivning er det brugerens ansvar, at sørge for den nødvendige sikkerhed.

Hvis der indenfor seks måneder efter den første advarsel detekteres nye ulovlige downloads til den pågældende IP-adresse, kan Hadopi afsende en ny advarsel til IP-adressens ejermand.

Og hvis der indenfor et år fra den anden advarsel atter konstateres at foregå ulovlig fildeling fra adressen, kan det administrative organ beslutte at straffe IP-adressens ejermand med lukning af vedkommendes internetforbindelsen i en periode på en måned eller helt op til et år.
Ifølge britiske The Register skyldes det store råderum, at franskmændene ønsker at undgå de uheldige situationer, hvor vigtige virksomheder og organsiationer får lukket deres internetforbindelse fordi nogen i virksomheden har downloadet beskyttet materiale.

Det nye antipirat-organ har desuden magt til at pålægge bøder og idømme internetbrugerne andre tilsvarende straffe.

Ifølge fransk presse har myndighederne anslået , at Hadopi hver dag vil komme til at skulle udsende 10000 email-advarsler, 3000 anbefalede breve samt at man - også dagligt - vil skulle lukke midlertidigt for internetforbindelsen hos 1000 fildelende franskmænd.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering