Den hollandsk-ejede virksomhed, VMC Elteknik har overtaget Klan Security System. På den måde bliver de to virksomheder, der henholdsvis leverer infrastruktur, netværk- og fiberløsninger foruden sikkerhedsløsninger. Den nye fusionerede virksomhed kommer til at hedde VMC Klan.
Den kommende salgs- og marketingdirektør, Klaus Rud, nuværende direktør for Klan Security System, fortæller, at det er vigtigt for ham, at fremtiden for Klan Security-modellen er sikret, ligesom der stadig vil blive systemudviklet.
»Vores virksomhed vil passe godt sammen med VMC Elteknik, fordi vi på den måde kan levere totalløsninger. Klan Security Systems løsninger går blandt andet over ip og netværk, og på den måde supplerer de to virksomheder hinanden,« siger Klaus Rud.
Salget vil ifølge Klaus Rud gå til installatører, men VMC Klan vil samtidig være involveret i både tilbudsgivning og systemopbygning.