Ifølge amerikanske Wall Street Journal vil en ny telefon blive præsenteret til sommer. Andre kilder har været meget specifikke, og fortæller at den præsenteres d. 22. juni og kommer til at hedde Iphone HD.
Apple lancerede i sin tid iPhone sammen med den amerikanske operatør AT&T, og selvsamme operatør har siden da haft eksklusivitet på samtlige modeller - Iphone, Iphone 3G og Iphone 3GS - i USA. Denne eksklusivitet vil fortsætte med den næste generation Iphone. Ifølge andre rygter om Iphone HD på Internettet, skal den fremstilles af taiwanesiske Hon Hai Precision Industry, der ligeledes har stået bag produktionen af de tidligere Iphones.
Wall Street Journal fortæller desuden at Apple arbejder på endnu en mobiltelefon og at denne skal være eksklusiv til Verizon Wireless. Meget tyder dog på at det bliver en CDMA-mobil, der kun kan anvendes på de amerikanske 3G-mobilnetværk.