It-forhandlere æder sig ind på overvågningsmarkedet

Gammeldags sikringsfirmaer mister kunder til it-branchen, der udnytter IP-kameraernes digitale muligheder og langsomt trænger ind på overvågningsmarkedet.

Et brancheskifte bevæger sig hen over markedet for kameraovervågning, hvor alarmselskaber og sikringsfirmaer traditionelt har siddet tungt på markedet. De traditionelle leverandører har hidtil solgt analoge kameraer, mens it-forhandlere i stigende grad kommer med digitale løsninger baseret på IP-teknologi.

»Langt de fleste forhandlere har gode hensigter og foreslår kunden den bedste løsning. Men jeg oplever også, at kunder bliver tilbudt en analog løsning, selvom en digital løsning er et langt bedre valg i situationen. Her er det sandsynligvis udslagsgivende, at forhandleren kan tjene mere ved at sælge seks analoge kameraer frem for to digitale,« konstaterer Bo Ørbjerg, der er nordisk forretningsudviklingschef for Mobotix, der producerer digitale kameraer.

Mobotix-chefen mener, at det er en udfordring for sikkerhedsbranchen, at sælge det mest opdaterede produkt, når de kan tjene mere på at sælge et analogt kamera.

»Kunderne skal selvfølgelig kunne stole på forhandlerne, men når der er økonomiske interesser i spil, er det en god ide have en sund skepsis over for de tilbud, man får,« siger Bo Ørbjerg.

Hos Lystrup It ved Århus har direktør Morten W. Lindholt i halvandet års tid solgt et digitalt overvågningskoncept til sine kunder. Det er især kunder, der har flere lokationer, som skal overvåges, der vælger en digital løsning, fortæller han. Mens de gammeldags alarmselskaber klistrer kabler op over det hele, kan han køre det hele via kundens interne datanet.

»It-forhandlere har endnu ikke ret meget af markedet, men det kommer, fordi it-folk er gode til netværk og infrastruktur,« siger Morten W. Lindholt.

Langsomt skifte
Foreningen Sikkerhedsbranchen, der organiserer alarmfirmaer, sikringsfirmaer og vægtere bekræfter, at medlemsvirksomhederne tænker gammeldags. De traditionelle sikkerhedsfirmaer sælger stadig i stort omfang analoge kameraer til deres kunder og især små kunder som købmænd og kiosker får tilbudt de gammeldags kameraer, når de kontakter deres leverandør.

»Der er en stigende tendens til at vælge digitale kameraer, men skiftet går ikke så stærkt, for leverandørerne vælger selvfølgelig at sælge det de har,« siger formanden for Sikkerhedsbranchens rådgivningsudvalg, Niels Brunhede.

Direktør Remi Provost fra it-forhandleren Proconsult i Odense er for nyligt sprunget på den digitale kameravogn. Det seneste års tid har han solgt IP-overvågningskameraer og han oplever, at han træder ind på et hidtil uopdyrket marked. Kunderne er virksomheder, der ikke tidligere har haft et overvågningskamera og han er derfor fri for at konkurrere direkte med de analoge forhandlere. Han oplever, at hans salg af de digitale kameraer passer sig selv, og at alle kunder med it-faglige kompetencer er i stand til at sætte kameraet op. Fordi teknologien er digital, vil kunderne i større grad gå til it-forhandlerne, vurderer han.

»Det er logisk, at salget ender hos it-forhandlere, for det er it-folk, der kan sætte det op uden at trække kabler,« siger Remi Provost.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis