Skillsoft blev i september 2002 sluttet sammen med SmartForce, som havde en portefølje af 2800 IT-orienterede kurser. Smartforce, der blev etableret i 1982, havde i 2001 opkøbt de såkaldte Wit-kurser fra den svenske e-learning-leverandør, M2S.
Skillsoft havde primært udviklet såkaldte soft skills-kurser med fokus på personlig udvikling, ledelseskurser, salgskurser og projektledelse. Denne portefølje var på ca. 1600 enkeltkurser, oplyses det.
Ascentor kan med aftalen tilbyde e-learning-kurser via internet eller intranet inden for Microsoft-certificering (MCSE), Oracle-udvikling, Java- og C++-programmering på engelsk. Desuden er Wits slutbrugerkurser med i programmet. Der er kurser i Microsoft Office - herunder PC-kørekort og MOUS - på dansk.
Mens der tidligere er solgt mere end 100.000 Wit PC-kørekort licenser i Danmark, har de øvrige Skillsoft kurser kun være solgt i begrænset omfang.
Kenneth Bæk, administrerende direktør for Ascentor siger om aftalen med Skillsoft:
»Vi ved, at der er et behov for IT-kurserne. Vi ser det som vor store udfordring at overbevise vore kunder om, at e-learning også kan anvendes til »bløde emner«.«
Aftalen med Skillsoft er den første af flere aftaler med internationalt anerkendte e-learning-leverandører, som Ascentor forventer at indgå i løbet af de nærmeste måneder.
»Vi forventer, at Ascentor i løbet af kort tid kan tilbyde en bred vifte af e-learning-indhold, Learning Management Systemer (LMS) og moderne e-learning-forfatterværktøjer. Ascentor skal på sigt være et one-stop shoppingcenter for e-learning-løsninger og -services,« siger Kenneth Bæk.