Tectura overtager Business Planning Scandinavia

Tectura - tidligere Aston Business Solutions - overtager og viderefører forretningsaktiviteterne i Business Planning Scandinavia, der er specialiseret inden for Cognos Business Intelligence og Planning, sidstnævnte tidligere kendt under navnet Adaytum.

Videreførelsen sikrer, at de forretningsaktiviteter og kunder, der hidtil har været serviceret af Business Planning Service, kan fortsætte i Tectura, hvor de suppleres med en række yderligere løsninger fra Tectura.

»Et perfect match«, mener stifter og administrerende direktør i Business Planning Service Ole Hückelkamp.

»Jeg har hele tiden vidst, at denne forretning, skulle videre - vi har en række fremragende specialer - men vores kunder har behov for at se de løsninger, vi leverer, i en helhed - hvor de også kan få resten af paletten af business intelligence-løsninger med. Og da tiden nu var moden - er jeg glad for og meget tryg ved, at vores forretning videreføres i Tectura,« siger han.

Når Ole Hückelkamp vælger at videregive forretningen nu er det angiveligt, fordi han selv ønsker at gå ind i en ny fase i sit liv.

»Jeg har efterhånden rundet de 60 - og det er nu man skal gøre noget mere af det, man brænder for. De, der kender mig, ved, at både jeg og min familie har brændt for cricket-sporten, og jeg glæder mig vanvittigt til at bruge nogle år som administrerende leder af Dansk Cricket Forbund,« siger Ole Hückelkamp, der dog i en periode vil fortsætte, og fuldende integrationen med Tectura.

Tectura opnår ved handelen at styrke sin business intelligence-forretning.

»Vi er selv utrolig stærke på analyse- og rapportdelene, mens Business Planning Scandinavia har været særligt stærke på modellering, planlægning og budgetterings delene. Sammen skaber vi en helt komplet business intelligence-forretning med alle CPM-analysens faser,« fastslår konsulentchef Thomas Black-Petersen, Tectura.

Der er ikke oplyst finansielle fakta i forbindelse med Tecturas køb af den privatejede virksomhed.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere