Fyringsrunder stresser allermest

Der er ikke noget, der skaber mere stress og dårlig trivsel på en arbejdsplads, end fyresedler i hobevis. Det viser en rundspørge blandt 50 danske vrksomheder.

Afmatning, rationaliseringer, fusioner og prikkerunder sætter sine aftryk i dansk erhvervsliv. Otte ud af ti topledere vurderer, at stressniveauet på deres virksomhed er steget de seneste tre år. Ingen forestiller sig, at det nogensinde vil falde igen.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en dansk stressundersøgelse foretaget på 50 private virksomheder.

Den ultimativt mest stressende faktor på en arbejdsplads er fyringsrunder. Her spiller den utryghed og mistillid, der ofte opstår i kølvandet på prikkerunder, ind.

På andenpladsen på top fem over stresskilder er fænomenet mobning, fusioner indtager trediepladsen og omkostningsreduktioner findes på fjerdepladsen.

Virksomhedslederne er også blevet bedt om at forholde sig til konsekvenserne af stress hos medarbejdere og ledere på deres arbejdsplads. Her peger flertallet på, at stress forringer kommunikationen, ledelseskvaliteten og samarbejdet.

Bag stressundersøgelsen står det nystartede selskab Corporate Care, der vil basere sin forretning på rådgivning om og behandling af stress på virksomheder.

Personerne, der tegner firmaet, er tidligere vicedirektør i Dansk Mangement Forum, Kim Steen Nielsen, og cheflæge på stressklinikken i Skodsborg sundhedscenter, Jørgen Lund.

De vil i morgen præsentere hele stressundersøgelsen på et seminar for potentielle kunder og øvrige interesserede.

Deres salgsargumenter fokuserer blandt andet på sammenhængen mellem stress og økonomi.

- I Sverige, hvor stress og erkendelsen heraf har været i fokus i mange år, viser erfaringerne, at der er meget store gevinster at hente ved en målrettet indsats. Sparede omkostninger ved reduceret sygefravær og personalegennemtræk samt bedre kvalitet og effektivitet kan have en payback-effekt på tre til fem gange, siger direktør Kim Steen Nielsen.

Fire procent af virksomhederne i hans undersøgelse har i dag formuleret en politik for, hvordan de håndterer stress. 26 procent overvejer det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel