Der vil altid være behov for print

It-Profil: Xerox Danmark danske kanalchef er stolt over at have været med til at at gøre Xerox til meget andet end en kopiproducent.

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?
Jeg holder mest af den konstante forandring og udvikling, der er i it-branchen. Og faktisk er jeg så glad for at være i it-branchen, at der ikke er noget, jeg ikke bryder mig om.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
Jeg er meget stolt af at have været en stor del af udviklingen og implementeringen af Xerox Nordics production partners-strategi. Den er i dag en stor succes, og jeg har med stolthed kunnet overdrage området til min kollega, Danny Stoker.

Og hvad er du mindst stolt af?
Jeg er ikke særlig stolt af alle de ting, jeg endnu ikke har fået gjort. Men de er på planen, og jeg skal nok få dem gjort.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
Min tidligere chef Scott Russell har betydet rigtig meget for mig. Hans konstante drive og motivation har været meget inspirerende og en stor hjælp for mig. Desuden vil jeg nævne Jean Pascal Albertini, europæisk marketing manager i Xerox, som har været og stadig er en unik støtte. Han er en visionær leder og meget inspirerende.

Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
Jeg er meget glad for mit job, så jeg ville helt sikkert være, hvor jeg er i dag.

Hvad laver du om ti år?
Jeg er forhåbentlig stadig hos Xerox - et eller andet sted i verden.

Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Så ville jeg gøre verden til et bedre sted at være. Jeg ville tage ud og hjælpe i kriseramte områder. Især Ecuador har en stor plads i mit hjerte. Landets udvikling ligger mig meget på sinde, og jeg har to Plan-børn derfra. Jeg ville have mange flere, hvis jeg var økonomisk uafhængig.

Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
Mange vil nok sige, at digitaliseringen af samfundet må være en trussel mod en virksomhed som Xerox. Men sandheden er, at mængden af print ikke er faldende. Der vil altid være et vist behov for print. Det gælder for Xerox om at læse markedet og ikke bare følge med udviklingen, men helst være på forkant med den. Indtil videre er det lykkedes fint. Xerox er i dag mere og andet end en producent af kopimaskiner.

Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
Jeg ville sætte mere aktivt ind på digitaliseringsfronten og klarlægge, hvor de største fordele ved digitalisering kan hentes. Og så er jeg nok tilhænger af specialisering. Der er både tid og penge at spare ved at kanalisere opgaverne de rigtige steder hen, og så selv koncentrere sig om kerneforretningen.

Hvordan takler du arbejdspres?
Jeg arbejder faktisk bedst under pres. Men når det er sagt, så er jeg også rigtig god til at bede andre om hjælp.

Hvordan kobler du af?
Jeg rider min springhest eller løber en tur.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere