Nu kan du købe og leje film i iTunes

Efter årelang ventetid er det nu muligt at købe og leje film i iTunes Store i Danmark.

Amerikanerne har det allerede. Vi har ventet på det i årevis.

Vi taler selvfølgelig om muligheden for at leje og købe film i iTunes Store i Danmark. Tirsdag blev det en realitet.

Lanceringen af film i Danmark er gået stille for sig målt efter Apples sædvanlige målestok.

Der har ikke været nogen pomp og pragt at finde, og det ser da også ud, som om lanceringen ikke er helt gennemført endnu.

Der er i skrivende stund endnu ingen kategori i iTunes Store, der indikerer, at der skulle være film til stede.

Du skal altså søge efter en specifik titel og se, om der er bingo.

Dermed er det også svært at danne sig et overblik over, hvor mange film der er tilgængelige på nuværende tidspunkt, da der ikke findes en egentlig oversigt, som vi kender fra eksempelvis musik og podcasts.

Men til det lille problem har vi faktisk et tip:

I iTunes Store klikker du på "Browse" ovre i højre side under "Quick Links".

Derinde klikker du på "Movies". Til højre vil der nu dukke en masse kategorier op, der repræsenterer forskellige filmgenrer.

Når du klikker på hver enkelt kategori eller genre, får du de tilgængelige film inden for genren vist nedenfor.

Dette fungerer udmærket som midlertidigt overblik, indtil vi forhåbentlig får præsenteret en decideret Movie-kategori ude på forsiden af iTunes Store.

En anden reference-feature er også på plads. Når du besøger en films informationsside, får du tilbudt andre tilgængelige film fra samme instruktør.

Besøger du eksempelvis siden for filmen "Moulin Rouge", bliver "Romeo & Juliet" foreslået, eftersom de to film deler instruktør (Baz Luhrmann).

Ingen undertekster

Der er også den lille finte, at du skal huske at søge på filmens originaltitel og ikke den danske. iTunes Store er nemlig engelsksproget.

Eksempelvis findes storfilmen "Troja" med blandt andre Brad Pitt og Orlando Bloom allerede i iTunes. Men søger du på "Troja", får du intet resultat.

Du skal dermed søge på filmens originaltitel "Troy" for at få resultatet vist.

Det ser heller ikke ud til at være muligt at få danske undertekster til sine lejede eller købte film.

Du skal altså være sikker på, at du er skrap nok til engelsk til at kunne forstå det hele uden en hjælpende hånd fra teksterne.

Vi glæder os til resten

Drømmen om Hollywoods ankomst til danske iTunes Store er så småt gået i opfyldelse.

Det ser allerede nu ud til at virke fint i det begrænsede omfang, der er tilgængeligt.

Vi glæder os, til resten bliver rullet ud, så vi kan boltre os i endnu flere film, en mere overskuelig måde at søge efter dem på og måske nogle undertekster.

Måske ugens fredagsfilm skal ses i iTunes?

Artiklen er opdateret 28. september 2011 kl. 15:01




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere