Artikel top billede

Intel klar med nye chip til lavpris-pc'er

Intel lancerer to nye Atom-chip til billige desktoppe, såkaldte all-in-one-pc'er samt netbooks.

Computerworld News Service: Intel begyndte mandag at levere nye Atom-chip med lavt strømforbrug bygget på platformen med kodenavnet Cedar Trail.

De nye chip er forbedret på mange områder i forhold til deres forgænger, hvilket bland andet resulterer i stærkere grafisk ydelse og applikationsydelse.

De to nye Atom-chip er målrettet billige desktoppe og de såkaldte all-in-one-pc'er til internetbrug og grundlæggende anvendelsesmuligheder indenfor multimedia og kontorarbejde, oplyser en talskvinde for Intel.

De nye dual-core Atom-chip har en hastighed på op til 2,13 gigahertz og kan afspille Blu-ray-film.

Disse Cedar Trail-chip afløser den tidligere generation af Atom-processorer bygget på platformen med kodenavnet Pine Trail, som blev kritiseret for at levere en dårlig videoydelse. Netbooks med de nye Atom-chip vil komme på hylderne i løbet af fjerde kvartal, oplyser talskvinden. Der blev fremvist netbooks baseret på Cedar Trail ved Intel Developer Forum tidligere på måneden.

Salget af netbooks er blevet ramt af tablet-pc'ernes succes, men Intel holder liv i Atom-chippen til lavpris-pc'er. Intel promoverer samtidig ultrabooks som en ny klasse af tynde og lette bærbare med tablet-pc-lignende egenskaber.

Mens netbooks og Atom-desktoppene er til mere basale computerbehov er de mere funktionsrige ultrabooks baseret på Intels langt hurtigere Core-processorer og koster derfor også mere.

Processoren Atom D2700 har en klokfrekvens på 2,13 GHz og kan køre to tråde per kerne. Atom D2500 kører ved 1,86 GHz og kan kun køre en tråd per kerne. Chippene har begge en megabyte cache og understøtter HDMI, DisplayPort og op til fire gigabyte RAM.

De nye chip er produceret ved 32-nanometer fremstillingsprocessen, mens forgængeren var produceret ved 45-nanometer processen.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere